Det gælder om at passe på de midler, vi har til plantebeskyttelse i dag. Og de skal bruges fornuftigt for at undgå resistens, for der kommer ikke umiddelbart nye midler til. Det er kendsgerningerne ifølge Solvejg Mathiassen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, Aarhus universitet.
- Gennem de seneste år er der på verdensplan sket en markant stigning i antallet af ukrudtsarter, som er blevet resistente over for ukrudtsmidler. Vi ser også nye tilfælde i Danmark, men heldigvis ikke i samme grad som i mange andre lande, fortæller Solvejg Mathiassen.
Og det er der flere grunde til.
- Vi har dygtige landmænd i Danmark, der har styr på sædskifter og kemi. Det er en af årsagerne til, at vi er sluppet så billigt i Danmark indtil videre, fortæller hun.
Der er i øjeblikket indberettet 200 resistente arter af ukrudt fordelt på 60 lande. Det er især antallet af ukrudtsarter der er resistente overfor glyphosat og ALS-hæmmere, der er vokset i de seneste fem år.
80-100 gange højere dosis
Resistens betyder, at ukrudtet er blevet modstandsdygtigt over for planteværnsmidlerne, og at man derfor ikke kan bekæmpe det resistente ukrudt med det middel og den dosis, man tidligere kunne.
- Resistens kan betyde, at dosis skal øges op mod 80-100 gange for at slå ukrudtet ihjel. Med andre ord er det farligt, når planterne bliver resistente, fordi vi så skal vælge et andet middel. Og rækken af forskellige midler er ikke ubegrænset, fastslår hun og fortsætter:
- Hvis én resistent plante får lov til at kaste frø, vil der være flere resistente planter næste år.
I Danmark er der ingen overvågning af resistens, så datagrundlaget bygger kun på indsendte prøver fra landmænd og deciderede henvendelser til Aarhus Universitet (AU) og Videncentret for Landbrug.
- I 1991 så vi de første tilfælde af resistent fuglegræs. I 1999 så vi hanekro, og i 2003 fik vi prøver med resistente kornvalmuer. I 2010 så vi de første tilfælde af lugtløs kamille og gul okseøje, fortæller Solvejg Mathiassen.
Hos græsukrudtet blev der tilbage i 2001 konstateret resistens i omtrent en tredjedel af 31 indsendte prøver af agerrævehale. Prøverne var resistente over for Primera Super og Grasp. Men i undersøgelsen fandt man også nedsat effekt af Stomp og Lexus.
- I 2010 så vi de første tegn på resistent italiensk rajgræs, og i 2011 kom turen til vindaks. Specielt vindaks skal vi passe på, for hvis den breder sig, , koster det udbytte, påpeger Solvejg Mathiassen.
Resistens over for SU-midler samt over for fop/dim-midlerne, der også kaldes ACCase-hæmmere, er et stigende problem.
- På den aktuelle mark, hvor vi i 1991 fandt resistent fuglegræs, havde der været vårbyg i syv år i træk uden pløjning, og der var anvendt SU-midler til bekæmpelse af ukrudt i alle syv år. Så det betyder noget, hvordan vores sædskifte er, fastslår Solvejg Mathiassen.
I de seneste par år har mere end 90 procent af de tilsendte prøver af fuglegræs vist resistens over for SU-midler.
Planter nedbryder kemiske virkemidler
Resistens-fundene hos de tokim-bladede ukrudtsarter i Danmark, kornvalmue, hanekro, lugtløs kamille og gul okseøje, kaldes ?target site? resistens.
- SU-midlerne virker ved at binde sig til enzymet ALS ? deraf navnet ALS-hæmmere. Når det sker, blokerer midlet for dannelsen af nogle vigtige aminosyrer, og planten dør. Men i resistente planter er ALS-enzymet forandret, hvilket betyder, at midlet ikke kan binde sig til enzymet. Og så er der ingen virkning, fortæller seniorforskeren
Mens ?target site? resistens opstår pludseligt og spredes hurtigt,, .så opstår en anden type resistens mere gradvist. Denne type kaldes metabolisk resistens, og er meget mere kompleks og påvirker ofte flere forskellige midler.
- Når en plante som agerrævehale bliver resistent overfor flere midler med forskellige virkningsmekanismer, skyldes det ofte metabolisk resistens - også kaldet krydsresistens. Planten er simpelthen i stand til at nedbryde herbiciderne, og så er det mere besværligt at finde alternaetive midler, påpeger hun.
Vi skal passe på
Jens Erik Jensen, planteavlskonsulent hos Planteproduktion, Videncentret for Landbrug, er enig med Solvejg Mathiassen i, at danske landmænd bør passe godt på de nuværende godkendte midler.
- Det er vigtigt, at vi holder hus med vores kemi, så vi undgår resistens. Der kommer kun ganske få nye midler til, så vi skal tilrettelægge vores sprøjteplan, så vi undgår ensformigt brug af visse midler. Eksempelvis bør man kun bruge ALS-hæmmere én gang pr. væktssæson.
- En mark med ubehandlet vindaks kan godt koste 30 hkg i korn, derfor er resistens i den grad farligt, hvis vi ikke passer på, siger Jens Erik Jensen.
Solvejg Mathiassen mener, at danske landmænd generelt er gode til at benytte lave doseringer og til at bruge tankblandinger.
- Landmændene har i den grad været lydhør på konsulenternes råd om tankblandinger, og det betaler sig nu, når vi sammenligner Danmark med andre lande i forbindelse med resistente planter, siger hun.
- Men det er vigtigt at forstå, at en resistent population ikke er noget, man kommer af med på få år. Så det gælder om at være på forkant og undgå at sprede resistens. Der er ingen nye herbicider på vej med nye virkningsmekanismer, så på sigt kan resistens blive en væsentlig omkostning og belastning af miljøet, mener hun.
Sådan forebygger du resistens
- Hold ukrudtstrykket nede
- Sædskifte med varieret afgrødevalg
- Undgå reduceret jordbearbejdning
- Styrk afgrødens konkurrenceforhold (god afgrødeetablering, udsædsmængde, såtidspunkt)
- Udnyt mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvor det er muligt
- Integreret plantebeskyttelse (IPM) ? et krav fra 2014
Brug af herbicider:
- Skift mellem midler med forskellig virkemåde (se Middeldatabasen eller etiket)
- Anvend tankblandinger, hvor alle komponenter har effekt
- Udnyt ?resistensbrydere?, så som Kerb, Command, Boxer, Stomp og DFF, hvor det er muligt
