Hvert år bliver cirka 50.000 danskere syge af campylobacterbakterier fra fødevarer – særligt kyllinger. Campylobacter findes udbredt i naturen, så det kan ikke undgås, at kyllingerne støder på bakterierne.

Faktisk bærer en tredjedel af alle slagtekyllinger på campylobacter. Det gør ikke kyllingerne syge, men bakteriene kan overføres til mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu har forskere ved DTU Veterinærinstituttet fundet en metode til at gøre kyllingerne modstandsdygtige overfor campylobacter, så risikoen for diarre og opkastninger kan mindskes.

Ideen er at bruge de antistoffer mod campylobacter, som naturligt dannes af immunforsvaret, når et dyr eller menneske bliver inficeret med bakterien. Antistofferne kan hentes fra det blod, som ellers bliver smidt ud, når campylobacterinficerede kyllinger alligevel bliver slagtet. 

Immunglobulinet, der er de proteiner, der virker som antistoffer og som nemt kan oprenses fra blodet, fodres til kyllingerne i form af pulver iblandet foderet.

Kyllingerne får også naturligt overført lidt antistoffer fra hønen via ægget, ligesom pattedyr og mennekser får antistoffer via modermælken.  

Holder bakterien fra tarmen

Når antistofferne møder en campylobacterbakterie i kyllingen, vil de binde til bakteriens overflade og forhindre den i at sætte sig fast i tarmen og dele sig. I stedet for at skabe infektion vil bakterien blive fjernet med afføringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Heegaard, der er professor ved DTU Veterinærinstituttet og står i spidsen for projektet, fortæller, at metoden stadig skal undersøges nærmere, men han tror på store muligheder.

- Det er meget interessant, at vi kan benytte blod fra de mange slagtede campylobacterinficerede kyllinger til at beskytte de nye kyllinger mod infektionen. Det er en billig og bæredygtig løsning, da vi blot anvender restprodukter. Vi vil kunne modvirke mavetarmkanalsinfektioner med bakterier som campylobacter, salmonella, coli, clostridier og så videre, fortæller Peter Heegaard.

Han forventer, at immunglobulinet kan få status som fodertilskud og blive solgt til landmændene om et til to år, hvis forskerne får midler til at arbejde videre og tingene går som forventet.