Millioner af hektarer af landbrugsjord går tabt på verdensplan på grund af erosion og nedbrydning. Vand er en mangelvare. Dyre- og plantesygdomme spredes over grænser som aldrig før. Klimaforandringer og omskifteligt vejr gør det sværere at dyrke jorden.

Udbyttet af hvede, majs og ris har for længst nået et plateau i Europa. Alligevel skal vi kunne brødføde ni milliarder mennesker i 2050, samtidig med at forbrugerne efterspørger mere bæredygtige fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal den nød knækkes, skal der ny viden på bordet, mener EU-Kommissionen, der på den baggrund afholder onsdag en konference om, hvordan man fremmer innovation og forskning i unionen.

Brug for penge og struktur

Fra Kommissionens side lægger man op til at poste 33,5 milliarder kroner i forskning i landbrugs- og fødevarerelaterede emner i det nye forskningsprogram Horizon 2020. Samtidig skal der skabes en platform for, at forskere, landmænd og landbrugsrådgivere får udvekslet viden på tværs.

- Vi foreslår at fordoble de disponible midler på europæisk niveau inden for dette område, siger EU's landbrugskommissær Dacian Ciolos.

- Men de ekstra midler kommer ikke til at batte noget, hvis vi ikke samtidig sætter en struktur op, der garanterer, at den nye viden kan overføres til praktikken, tilføjer han.

Gjerskov vi have nye produkter

Den danske fødevareminister ser til gengæld gerne, at forskning og udvikling også bliver en mere central del af den reform af den fælles landbrugspolitik, der nu er i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er afgjort nødt til at bruge landbrugsstøtten meget mere fremadrettet. Vi kan ikke blive ved med at gøre det, vi plejer at gøre, siger Mette Gjerskov (S) og understreger, at de cirka 40 procent af det årlige EU-budget, der udgør landbrugsstøtten, ikke bare må gå til at bibeholde status quo, men også skal drive erhvervet fremad.

Hun ser forskningen få betydning på flere felter.

- Vi skal dels bruge den til at blive mere ressourceeffektive, men vi skal også finde ud af, hvordan vi udvikler de nye produkter, som vi slet ikke kender i dag. Vi skal ikke bare produktudvikle på det, vi kender, og for eksempel fremstille det allerbedste bacon. Vi skal også finde ud af, om man for eksempel kan bruge nedbrydeligt overskudshalm til at lave plastik, siger hun og nævner biogas som et eksempel på, at der kan opstå helt nye brancher ud af landbruget, hvis der tænkes nyt.

Ikke i øko-koma

Mette Gjerskov understreger også, at selv om hun har annonceret, at det økologiske areal i Danmark skal fordobles frem mod 2020, så er det ikke her, hun mener, at hele den europæiske udviklingsindsats skal lægges.

- Jeg er ikke gået helt i øko-koma. Vi er selvfølgelig stærkt optaget af, at økologi giver et lavere ressourcetryk i forhold til biodiversitet, sprøjtegifte og kvælstoffer. Men det er ikke ensbetydende med, at hele Europa nødvendigvis skal være økologisk, siger ministeren.