DLG, der er blandt Danmarks 15 største selskaber, leverer sit hidtil bedste resultat på 470 millioner kroner før skat  mod 452, millioner kroner i 2010.

Omsætningen blev også rekordstor og voksede fra 39,4 milliarder kroner i 2010 til 40,8 milliarder kroner i 2011.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vores koncernresultat er meget tilfredsstillende og må betegnes som yderst robust. Det rummer dels vækst på vores danske og internationale markeder, dels vækst inden for vores fire hovedforretningsområder, siger Asbjørn Børsting, adm. direktør i DLG.

- Resultatet er på samme tid udtryk for, at det giver god mening for DLG at følge den lagte strategi, hvor den røde tråd er at fastholde bredden inden for koncernens forretningsområder.

- Hvor en del andre koncerner stadig skærer forretningsområder fra, så udvider vi med nye, hvor vi kan hente synergier mellem de forskellige aktiviteter, siger Asbjørn Børsting.

Lavere høstudbytter i Midt- og Nordtyskland har medført et fald i omsætningen i HaGe på 1,5 milliarder kroner, mens høstudbytterne i Danmark og Sverige var næsten normale og bidrog med en omsætningsstigning på 3 milliarder kroner.

- Samtidig har DLG i Danmark og Sverige taget betydelige markedsandele på alle forretningsområder, fortalte Asbjørn Børsting ved præsentationen af regnskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

God svensk handel

Asbjørn Børsting fremhæver, at DLG’s rekordresultat er skabt på tværs af hele koncernen, og at flere områder har bidraget særdeles positivt. Det gælder blandt andet Svenska Foder, HaGe, Kongskilde og specialfodergruppen samt aktiviteter på energi, telekommunikation og specialbutikker.

Eksempelvis peger han på udviklingen i Svenska Foder, som DLG købte som en nødlidende virksomhed for få års siden for cirka 200 millioner kroner. Indtjeningen har været støt stigende efter en turnaround. Og i 2011 blev indtjeningen 101 millioner svenske kroner - en stigning på 33 procent i fprhold til året før.

Solid forretning

I samme ombæring vidner koncernens regnskab om, at DLG er en solid forretning, for parallelt med at der bl.a. er investeret i nye store aktiviteter i Frankrig (på vitaminer og mineraler) og Danmark (landbrugsmaskinfabrikken JF), er koncern-balancen stort set på niveau med 2010.

- Mens vi har holdt balancen i ro, er egenkapitalen vokset med 293 millioner kroner, og soliditetsgraden er øget med 2,0 procentpoint. Samtidig er forrentningen af egenkapitalen 11,1 pct. på resultatet efter skat. Det er vi tilfredse med, da vi i vores strategi sigter efter at være over 8 procent, siger Asbjørn Børsting.

DLG’s egenkapital inkl. minoritetsinteresser blev øget fra 3,358 milliarder kroner pr. 31. december 2010 til 3,651milliarder kroner ved udgangen af 2011. Siden ultimo 2009 er koncernens egenkapital vokset med 671 millioner kroner.