Fødevarestyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen udfører årligt langt over 10.000 kontroller af danske landbrug. Og dertil kommer kommunale miljøtilsyn, Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljøet og Kulturarvsstyrelsens kontrol med fortidsminder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er vildt, at Danmarks cirka 12.000 fuldtidslandbrug og lidt flere deltids- og hobbybrug skal udsættes for så massivt et kontrolpres. Der er vel snart flere kontrolaktioner, end der er landbrug.

Og det er ikke kun antallet af kontroller, der er skræmmende.

Maskinbladet har tidligere beskrevet, hvor hårrejsende ubehagelige sådanne kontrolbesøg kan være, når myndighederne farer frem, som om de gik i aktion på en rockerborg.

Og de groteske forhold og vanvittige metoder blev endnu en gang bekræftet, da Danske Svineproducenter for nylig holdt årsmøde. Både formand Henrik Mortensen og flere medlemmer tog emnet op.

Når man hører på almindelige svineproducenters beretninger om de sanktioner - i mange tilfælde sekscifrede træk i støtten - de udsættes for på grund af noget, der ligner ingenting, så græmmes man. Det er beretninger, som afslører, at det danske samfund - i mange tilfælde med EU-regler som undskyldning - har udviklet en kultur, hvor almindelige, ordentlige mennesker udsættes for myndighedsovergreb, der i langt de fleste tilfælde ganske enkelt er urimelige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enhver med kendskab til naturens og dyrelivets uforudsigelighed ved, at enhver landmand efterhånden kan falde for en kontrol, hvis han udsættes for en af de mere ukyndige og alligevel nidkære kontrollanter, der findes eksempler på.

Det er derfor også prisværdigt, at Danske Svineproducenter har kastet sig ud i principielle retssager, som er blevet vundet.

Henrik Mortensen forklarede på årsmødet, at en retssag tvinger myndighederne til at lytte til landmandens synspunkter, men det er sørgeligt, at det er nødvendigt at føre retssag mod de myndigheder, som skulle varetage vores allesammens fælles interesser, men som i stedet bliver en hel samfundsgruppes - landmændenes - fjende.

Det er desværre dyrt at få ret, for det koster rigtig mange penge at føre retssager.

Men pengene er formentlig givet godt ud, fordi det tilsyneladende i nogle tilfælde er den eneste vej til at få ret. Det er derfor også interessant, at flere svineproducenter nu foreslår endnu en produktionsafgift for at finansiere retssager mod samfundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er bare sørgeligt, at det er nødvendigt. Pengene havde været givet bedre ud til investeringer på bedriften eller til landmandsfamiliens indkøb i de lokale butikker.