Jazzmusik, festtaler og peptalk skød Nutrifair i gang for udstillerne

Messe C i Fredericia slog i morges dørene op for publikum til NutriFair 2012.

Publikum blev modtaget af et traditionelt jazz-orkester, og inden det for alvor gik løs, var der et lille åbningsarrangement for udstillerne, som blev budt velkommen af direktør Grethe Højgaard og Fredericias borgmester Thomas Banke, som tog sig af den seriøse del af velkomsten til den nye messe, som finder sted for første gang.

Derefter var der arrangeret en lille peptalk til udstillerne, som de såkaldte blærerøv, Mads Christensen, stod for.

Han kom med en stribe karikerede betragtninger om forholdet mellem mænd og kvinder, og han fik spændt lattermusklerne hos mange i salen, som dermed skulle være ladet op til at tage imod messens gæster.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Direktør: Allerede en succes

Blandt udstillerne hersker der stor spænding om, hvordan publikumsopbakningen bliver til de to dages messe. Men direktør Grethe Højgaard sikrede sig allerede i sin velkomst, at besøgstallet ikke bliver det eneste succeskriterium, når messen skal evalueres.

Hun mener blandt andet, at messen allerede er en succes målt på udstilleropbakningen og hun fastslog, at messen handler om kvalitet og udbytte.

- Det handler ikke om volumen og størrelse, sagde hun.