En nyopdaget virus, der er skyld i deformiteter, dødfødsler og aborter er fundet i Holland, Belgien og Tyskland.

Virussen rammer får og geder, og måske også kvæg. Indtil videre er der ikke fundet tilfælde af sygdommen i Danmark, men den opdages også oftest, når fårene får deformerede eller døde lam. Det skriver dr.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Dyrlæge Kasper Krogh fra Videnscenter for Landbrug i Skejby kan det blive en hård omgang, for de besætninger, der rammes af sygdommen.

- Den kan give mange misdannede lam eller lam, der ikke er levedygtige, så det kan give tab for fåreavlerne, fortæller han til dr.dk.

Det store problem med den nye virus er, at man ikke ved ret meget om det endnu. Man tror det smitter gennem insektbid, og derfor ret hurtigt kan sprede sig, men præcis hvilke dyr, der kan blive ramt, er endnu usikkert.

- Det giver symptomer som misdannede fostre hos får og hos geder og muligvis også hos køer, men det er stadig meget mangelfuldt belyst, siger Kasper Krog.