Kina er det mest hastigt voksende marked for Danish Crown.

- Der er en vækst på 15 procent på årsbasis. Faktuelt sender vi i øjeblikket en container af sted til Kina hver eneste time, døgnet rundt, året rundt. Det er rigtig, rigtig meget, siger kommunikationsdirektør Anne Villemoes til dr.dk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hun betegner situationen som unik, fordi der er direkte adgang til det kinesiske marked takket være den danske fødevaresikkerhed.

- Lige nu tyder alt på, at det kinesiske eksporteventyr fortsætter. Der er stigende efterspørgsel på koteletter og andre mere dyre dele af grisen, siger Anne Villemoes.

Danish Crown har gennem mange år afsat blandt andet griseører, grisetæer, grisehaler og dele af indmaden til kineserne.