Diegivningsfoder er kendetegnet ved et meget højt energiindhold og et lavt indhold af fiberrige råvarer.
Det er en udbredt opfattelse blandt producenter og konsulenter, at den diegivende so skal have masser af energi. Dermed mener man, at man opnår den største mælkeproduktion og samtidigt undgås et for stort vægttab hos soen i diegivningsperioden.
Som resultat af dette er der et lavt indhold af fiber i diegivningsfoder. Det er muligt både at have et højt fiberindhold og et højt indhold af energi i en blanding ved at tilsætte større mængder af foderfedt - men det er en urealistisk dyr løsning.
Højt energiindhold unødvendigt
I meddelelse 686 fra VSP sammenlignes effekten af 115 FEso henholdsvis 107 FEso i diefoderet.
I forsøget målte VSP kuldstørrelse, mælkeproduktionen udtrykt ved fravænningsvægten, soens vægttab og endelig reproduktionen i det efterfølgende kuld.
Reproduktionen i det efterfølgende kuld er relevant, da et for stort vægttab i en given diegivningsperiode vil give lavere kuldstørrelse i det næste kuld.
Foderet blev tildelt efter ædelyst.
Der var ikke signifikant forskel på en eneste af de målte egenskaber, uanset om der var 115 FEso eller 107 FEso i foderet.
Et andet vigtigt resultat var, at søerne forbrugte den samme mængde foder målt i kg uanset energiindhold. Et lavere energiindhold førte altså ikke til et øget foderforbrug og dermed øgede foderudgifter.
Forsøget viser dermed klart, at der ikke er belæg for det høje energiindhold i diefoder – det er derimod et af de dogmer, der efterleves i praksis uden forsøgsmæssig dokumentation.
Fiberindholdet i drægtighedsfoderet
I et nyligt publiceret forsøg på Forskningscenter Foulum er det påvist, at mellemlange fedtsyrer, som især findes i kokosolie, stimulerer soens produktion af råmælk og fører til et fald i pattegrisedødeligheden.
Resultatet er logisk, da fibrene i foderet i soen bliver nedbrudt til kortkædede fedtsyrer, som det kendes fra drøvtyggere. Og de kortkædede fedtsyrer ligner i høj grad de mellemlange fedtsyrer.
Fiberindholdets effekt på råmælken forventes at finde sted via indholdet af korte fedtsyrer, og forsøget viste da også, at der er positiv korrelation (sammenhæng) mellem fibermængde i foderet og indholdet af kortkædede fedtsyrer i soens blod.
Endvidere viste forsøget positiv korrelation mellem indhold af kortkædede fedtsyrer og produktion af råmælk og pattegrisetilvækst.
Fremtidens diegivningsfoder
Foderstrategi og fodersammensætning i en sobesætning er et kompromis mellem mange faktorer. Og det er almindelig anerkendt at soen, som det praktiseres i dag, ikke får den ideelle næringsstofsammensætning i hele perioden - en uge før til fire uger efter faring.
I takt med, at soen og soens kuld ændres ved hjælp af effektiv avl, er det nødvendigt, at også foderpraksis af og til tages op til overvejelse. Gør vi det bedst muligt, eller er der ny viden tilgængelig, der gør, at vi bør justere i måden, vi gør det på.
Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der den 7. januar 2012, eller på www.hyologisk.dk. Der kan bestilles abonnement på 76207970 eller på www.agrar.dk.
