Som et alternativ til viderefedning indfører DC Beef fra årsskiftet en ny kategori: 'Kalve under 8 måneder'. Det oplyser Danish Crown på sin hjemmeside.

Det eneste krav til kategorien bliver, at kalvene har mindst en form 5,50. Det gælder for både tyrekalve og kviekalve. Således er der ingen krav til race, fedme, farve, opstaldning, fodring, sundhedsaftaler eller andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Noteringen lægges i første omgang op ad Dansk Kalv noteringen + 1,00 krone i form 6 og med en stigning på 20 øre pr. formklasse. DC Beef håber, at der er flere, som vil benytte sig af den nye kategori.

- Det er selvfølgelig nødvendigt, at man kigger godt på kalven inden den er otte måneder og vurderer, om klassificeringen kan holde en formklasse 5,50. Det kan være et godt alternativ til viderefedning for kødkvægsproducenter. Men også for slagtekalveproducenter, som har nogle rigtig gode krydsningskalve, som allerede vejer godt 400 kg ved otte måneder, siger afdelingschef Ejvind Kviesgaard.