På verdens største landbrugsmaskinudstilling, Agritechnica, kunne den franske virksomhed Manitou i november præsentere en helt nyudviklet teleskoplæsser med fokus på landbrugskunder. Det er faktisk kun joysticket i kabinen og de velkendte Manitou farver, der går igen fra de tidligere MLT modeller ? Manitou MLT840 er fra bunden en helt ny maskine.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Perkins viger pladsen for John Deere

For første gang i Manitous historie er John Deere kommet ind som leverandør af motorer. John Deere leverer motor til den nye MLT-teleskoplæsser, og der er tale om en firecylindret motor med 4,5 liters slagvolumen, som yder henholdsvis 115 og 137 hestekræfter i de to varianter, som Manitou MLT 840 kan fås i.

- Motorerne opfylder de nye Tier 4I krav med EGR-teknologi og DOC (diesel katalysator) med DPF (diesel partikelfilter), fortæller Claus Bjerregaard, produktchef for Manitou hos Scantruck, som importerer Manitou til Danmark.

Med en egenvægt på 8,4 ton ligger den store model i den nye MLT-serie med et effekt/vægt-forhold på 61,3 kilogram pr. hestekræft.

Større kabine og nye knapper

Seks procent er glasarealet vokset med i den nye kabine på MLT840, der er blevet 15 procent større end forgængeren.

Inde i kabinen er der kommet armlæn på førersædes højre side, hvor joysticket er placeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

? Dette betyder, at joysticket nu følger med sædet, når maskinen passerer ujævnheder, fortæller Claus Bjerregaard.

Indgangen til kabinen er ikke længere en delt dør, men derimod en hel dør, hvor halvdelen består af et glasvindue, som kan rulles op og ned elektronisk.

M-shift transmission sikrer 40 kilometer i timen

- Den nye teleskoplæsser er udstyret med den nye M-shift transmission. Transmissionen sidder direkte på motoren i modsætning til tidligere udgaver af Manitou, hvor der mellem transmission og motor både var kardanled og vinkelgear, forklarer Claus Bjerregaard.

Der er fem powershift-gear i M-shift, og brugeren kan køre transmissionen på to måder: Manuel eller automatisk. Teleskoplæsseren kan skifte mellem de fem powershift-gear automatisk, og opbygningen af gearkassen gør, at brugen af transmissionen føles som en bil med automatgear.

- Til højre for rattet har føreren mulighed for at vælge mellem automatisk eller manuel køremode, forklarer Claus Bjerregaard og fortæller, at føreren både har mulighed for at skifte mellem de fem gear ved en trykknap på joysticket og vælge, hvilke gearområde teleskoplæsseren skal holde sig inden for. Teleskoplæsseren finder her selv det passende gear til arbejdsopgaven ud fra belastningen og farten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inching både frem og bak

Ydermere har den nye MLT 840 to gearområder: Road-mode og Handling-mode til henholdsvis vejkørsel og arbejdskørsel. I Handling-mode har teleskoplæsseren op til fire gear at vælge mellem, og farten er maksimalt 25 kilometer i timen. Maskinen har inching i både frem og bakgear i dette område.

- Inching gør det muligt for føreren at koble teleskoplæsseren ud, når bremsen trædes i bund. På samme måde kobler maskinen selv til igen, når bremsen slippes, fortæller Claus Bjerregaard og fortsætter:

- I modsætning til den tidligere serie så vil MLT 840 modellen koble maskinen trinløst til ligesom en hydrostatisk transmission. Tidligere fungerede inching som en kontakt, hvor den enten var koblet ud, eller koblet ind. At vi nu kan tilbyde en trinløs tilkobling, gør læsseopgaver langt mere effektive, da omdrejningerne på motoren ingen indflydelse har på tilkoblingen.

I Road-mode har teleskoplæsseren alle fem gear til rådighed og kan køre op til 40 kilometer i timen. Her er der ingen inching, da føreren aldrig vil skulle bruge en udkobling, når der bremses ned. I femte gear er der desuden direkte træk gennem transmissionen, hvilket giver en god trækevne på vejen med eksempelvis ballevognen.

Høj hydraulikydelse sikrer hurtigere maskine

Den nye MLT-serie løfter 7,55 meter og har en kapacitet på 4,0 ton i en meters højde. I fuld højde har teleskoplæsseren en kapacitet på hele 2,0 ton, og vippepunktet ligger en meter fra maskinens forhjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bommen er helt ny og er ikke bare gjort stærkere end de øvrige MLT-modeller, men også mindre. Dette er muligt, da den er produceret af en anden type stål. Desuden er bommen blevet ottekantet, hvilket giver en større holdbarhed.

Det nye LS hydrauliksystem, der yder fra 150 liter i minuttet på den ene MLT840 model til 180 liter i minuttet på den anden 137 hestes MLT840 model, gør den nye teleskoplæsser i stand til at føre bommen fra bund til topstilling på 6,6 sekunder.

? Dette er 35 procent hurtigere sammenlignet med den gamle MLT 741 model, fortæller Claus Bjerregaard.

Hvis man kører med redskaber, der kræver konstant olieflow i bommen som for eksempel en fejemaskine eller en hegnsklipper, så kan flowet i begge retninger stilles fra kabinen.

Teleskoplæsseren er udstyret med ECS som standard. ECS står for Easy Connect System, og ved at aktivere denne funktion, tages trykket af hydraulikslangerne til tredje funktion, som gør påsætningen af hydraulikslanger væsentligt lettere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har desuden fire styremuligheder for hjulene på vores nye teleskoplæsser, forklarer Claus Bjerregaard, der kan fortælle, at den nye MLT840 kan styre på forhjulene alene, krabbestyring, firehjulsstyring samt styring på baghjulene alene. At teleskoplæsseren kan styre på baghjulene alene skulle gøre teleskoplæsseren i stand til at køre langs eksempelvis en silovæg og have skovlen til at skrabe væk fra væggen.