Danske kvægbrugere har i en årrække efterspurgt større og større blandevogne, og segmentet for de helt store vogne domineres af vertikalblandere med tre - og fire snegle. Keenan er imidlertid ikke hoppet med på den bølge, og producerer udelukkende vogne hvor foderet blandes ved hjælp af hasper. I forhold til systemer med snegle, hvor foderet blandes ved at det føres rundt i vognen, så giver blandere med hasper en mere skånsom og luftig blanding af foderet. Det sker ved at hasperne løfter foderet op, og lader det falde tilbage i blandekarret. Blandesystemet og hensynstagen til kvægbrugerens bygninger begrænser størrelsen på de irske blandere til 28 kubikmeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra fire til seks hasper

De første blandevogne fra Keenan havde modelbetegnelsen, Easy Feeder, og blandesystemet bestod af kun fire hasper. Vognen var uden knive og kunne derfor ikke håndtere større mængder af hverken langt halm eller ensilage i wrap-baller. I 1999 introducerede Keenan FP 200-serien, og med den fulgte der knive, som er monteret i bunden af blanderen. Det gør vognen i stand til at skære både halm og ensilage. Bedste resultat opnås, hvis det lange materiale findeles inde de øvrige fodrekomponenter fyldes i vognen.

I 2003 kom der seks hasper i vognen, og det gav den en betydelig større blandekapacitet end forgængeren. Skulle der blandes store mængder af halm og specielt wrappet ensilage, tilbød Keenan et system til oprivning af baller. Udstyret blev monteret oven på blanderen, og sønderdelte det langstråede materiale inden det kom ned i blanderen.

Da vognen blev introduceret var det topmodellen fra den irske producent, som også tilbød mindre vogne.

Den brugte Keenan FP 200 er set hos Brdr. Holst Sørensen. Vognen, der er fra 2005, læsser 20 kubikmeter og kører på enkeltaksel. Vognen er med en standard udfodringslåge, som er monteret forrest på vognens venstre side. Det giver føreren mulighed for at følge med i, hvor meget foder der læsses af. Alternativt kunne vognene også laveres med lågen placeret bagerst i vognen, og som ekstraudstyr tilbød Keenan også et tværbånd med mulighed for samtidig udfodring på begge sider af vognen.

Kun to kæder

Blandevognene fra Keenan adskiller sig fra de fleste andre fodervogne ved at være uden lukkede transmissioner og vinkelgear. Trækket til rotoren med hasper og aflæssersneglen sker via to rullekæder, og det er også her, at hastigheden på rotoren geares ned til cirka seks omdrejninger per minut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2008 blev FP-serien afløst af den nye Keenan Mech-Fiber. På den nye model er aflæssersneglen flyttet længere ned på siden af vognen. Det giver blanderen et mere kompakt design, og den fylder også mindre på foderbordet.

På de store modeller er transmissionen gjort stærkere, og samtidig er der indskudt en ekstra kæde i transmissionen, så rotor og tømmesnegl trækkes med hver sin kæde. På Mech-Fiber 400 kører kæderne i oliebad, mens kæderne på de mindre modeller er tryksmurte.

Alternativet kunne FP-200 leveres i en version med bogieaksel og med mindre hjul. Læssehøjden på vogne med enkeltaksel er på 289 centimeter, mens læssehøjden på vogne med bogie er nogle centimeter lavere.

Vurder slidtagen på blandekarret

Slitagen på blandekarret afhænger ikke blot af hvor mange blandinger vogne har lavet, men i lige så høj grad af hvilke fodermidler der er blandet i vognen, siger sønderjysk salgskonsulent

I forhold til deres udenlandske kollegaer køber danske kvægbrugere forholdsvist store fuldfoderblandere, og blander helst kun nogle få blandinger dagligt. Derfor ses der ikke brugte fuldfodervogne på det danske marked, hvor blandekarret er slidt op i løbet af nogle få år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men ser man på en vogn, der har nogle år på bagen, er det selvfølgelig vigtigt, at danne sig et indtryk af hvor tyndslidt blandekarret er. Sliddet afhænger af blandeprincippet, og på haspeblandere ligger sliddet først og fremmest i den side af vognen, hvor foderet løftes op og omkring udfodringslågen. Uden en ultralydsmåler, eller mulighed for at bore huller i blandekarret, er det stort set umuligt at vurdere hvor slidt bunden i en vogn er, forklarer Willi Jønsson der er produkt specialist hos Brdr. Holst Sørensen A/S.

Han understreger at sliddet afhænger af, hvilke fodermidler der har været i vognen. Specielt roer og halm, der indeholder jord, slider hårdt på blanderen.

Når den sønderjyske virksomhed får en brugt blander i bytte, vurderes det om den skal genopbygges eller skrottes. Er bunde slidt, svejses der et nyt svøb, bestående af en seks millimeter tyk plade, i bunden af vognen. Aflæssersneglen kontrolleres, og er vindingerne på sneglen slidte, udskiftes de også.

Skift kæder i tide

En fuldfoderblander skal kunne køre hver dag, og derfor tilbyder Brdr. Holst Sørensen en serviceordning. Ved den årlige service kontrolleres lejer og kæder for slid.

- Den store kæde, som trækker rotoren, skifter vi stort set aldrig. Det er derimod vigtigt at få justeret, og eventuelt udskiftet kæden, der går fra traktorens kraftudtag og op til aflæssersneglen. Den er hårdt belastet, og efterhånden som den bliver slidt, kravler den længere ud i kædehjulene. Hvis kæden skiftes i tide, har kædehjulene en levetid på to kæder. Men bliver kæden for slidt, æder den tandhjulene, og så skal der nyt til hele vejen rundt, siger Johnny Nordby der er montør hos den sønderjyske virksomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På vogne ude smøreanlæg anbefaler han, at kæderne regelmæssigt smøres med hydraulikolie. Efter hans opfattelse trænger det godt ind i kædeleddene og er fuld på højde med dyre specielsmøremidler.

Vognens transmission er beskyttet af en sikringsbolt i kraftudtaget. På vognen sidder der et magasin med sikringsbolte, som har en styrke, der passer til den pågældende vogn.

Montøren advarer mod at anvende sikringsbolte i en anden kvalitet, da det kan resultere i skadet på transmissionen.

Planlæg serviceringen

Ikke blot kæderne men også fuldfodervognens lejer skal smøres med jævne mellemrum.

- Den ene dag tager let den anden, og inden man har set sig om, er der gået måneder imellem at vognen serviceres. Det er derfor en god ide, at lave en plan for serviceringen af vognen. Som udgangspunk kunne det være hver gang, traktoren foran blandevognen tankes, siger Thorkild Moos, der er marketingschef for Keenan i Danmak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når han vurderer en brugt blander, ser han først og fremmest på blanderens generelle tilstand. Er den bulet og hvordan ser transmissionen og aflæssersneglen ud.

- Er transmissionen vedligeholdt, og er der lys på vogne, giver det en god indikation på, at vognen er behandlet ordentlig og er blevet serviceret, tilføjer Thorkild Moos.

Tekniske data Keenan FP 200

Rumindhold m³                         20

Antal hasper                              6

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vægt kg                                       9.550

Trækkraft hk min                     120

Læssehøjde cm                          289

Aflæsserhøjde cm                     130

Bredde cm                                   285

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frihøjde cm                                29

Hjulmontering                           445/65 R22.5

Årgang                                         2005

Pris                                               115.000

Rumindhold  m³                        30

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandetype                                 padler

Antal aksler                               2

Årgang                                         2005

Pris                                               115.000

Rumindhold  m³                        22

Blandetype                                 snegle

Antal aksler                               1

Årgang                                         2003

Pris                                               118.000

Rumindhold  m³                        19

Blandetype                                 snegle

Antal aksler                               1

Årgang                                         2004

Pris                                               125.000