Regeringen opfordres til øjeblikkelig at igangsætte en revurdering af de seneste 25 års vandplaner.

Det er essensen i den resolution, som godt 400 landmænd i aftes vedtog på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmændene var samlet til et møde arrangeret af Bæredygtigt Landbrugs lokalgruppe i Østjylland, men der deltog landmænd fra det meste af landet.

Formålet med mødet var at klæde den enkelte landmand bedre på med faktuel viden, så de hver især kan gå i dialog med kommunale embedsmænd og – politikere om de restriktioner, de møder i forbindelse med vandmiljøplanerne.

Og målet er at få bremset miljøplanerne, som, Bæredygtigt Landbrug mener, hviler på et forkert grundlag. Og det gav aftenens indledere flere beviser på.

Hummerne blev ikke kvalt i kvælstof

Flemming Møhlenberg, Dansk Hydraulisk Institut, slog således fast, at med de mængder næringssalte, blandt andet kvælstof, der ledes gennem bælterne og Kattegat fra Østersøen, vil det være umuligt at se en effekt af en dansk reduktions af kvælstof i de kystnære farvande og næsten heller ikke i de ydre fjorde. (Læs mere herom i Maskinbladet, der udkommer fredag).

Direktør Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug, kaldte fundet i 1986 af de døde hummere for ”Det store bedrag” arrangeret af Danmarks Naturforenings daværende formand David Rehling. Det blev starten på vandmiljøplanerne, som foreløbig har kostet dansk landbrug over 100 milliarder kroner, fordi hummerne død blev kædet sammen med forureningen af de danske farvande. Landbruget blev gjort til syndebuk med kvælstofudledningen til de indre farvande og blev pålagt en halvering af belastningen af miljøet med gødningsstoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iltsvindene er blevet kraftigere

Men Vagn Lundsteen fremlagde beviser på, at der i 1986 ikke var noget indhold af kvælstof af betydning i Kattegat, og han konstaterede, at samtidig med at landbruget har mere end halveret sit kvælstofforbrug, er ålegræsset blevet reduceret med 20 procent og iltsvind er blevet mere udbredt – iltsvindene sker oftere, og iltsvindene er blevet kraftigere.

Desuden konstaterede Vagn Lundsteen, at landingerne af fisk hentet i Kattegat i samme periode er faldet, og han rettede en kraftig kritik af DMU - Dansk Miljøundersøgelse - for manglende vilje til at gå i dialog om de faktuelle forhold omkring vandplanerne.

Store dansk-tyske forskelle

Mens der i Danmark er sket over en halvering af kvælstofudledningen til fjorde og farvande, er der i Tyskland ikke sket en tilsvarende reduktion. Tværtimod regner man i Tyskland med en reduktion på 15 til 25 procent af kvælstof- og fosfor-udledningen inden 2027, forskelligt fra område til område.

Dette sagde planteavlskonsulent Helge Pedersen, LandboSyd. Han har på baggrund af den danske diskussion haft kontakt med hollandske og tyske kolleger for at vurdere forskelle i den danske og den tyske lovgivning.

Han fremlagde også oversigter, der viste, at tyske landmænd har lov til langt højere kvælstoftilførsler til deres afgrøder end deres danske kolleger og desuden har regler, der bygger på frivillighed og kompensation. Totalt giver reglerne en forskel på at drive planteavl i Danmark og Tyskland et beløb på 1,5 til 1,7 milliard kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resolutionens ordlyd

”Årtiers verdensomspændende forskning i næringsstoffernes påvirkning af vandmiljøet har været kolossal.

Den samlede videnmasse har bevirket, at vores nabolande har revurderet deres miljøindsats på det maritime område og omlagt deres prioritering samt fokusområder.

På det grundlag opfordrer Bæredygtigt Landbrug regeringen til øjeblikkelig at igangsætte en revurdering af de sidste 25 års vandplaner.

Formålet med dette er at undgå en fejlagtig indsats, som kan være skadelig for miljøet og katastrofal for fødevareerhvervets og samfundets økonomi.”