Grøn Vækst og Vandplanerne fyldte meget i Niels Jørgen Pedersens formandsberetning på landsdelegertmødet, og han gjorde indledningsvist meget ud af at fastslå, at Landbrug og Fødevarer ikke havde andel i planernes tilblivelse. Det var en slet skjult meddelelse til de påstande, som flere i debatten har fremsat, om at planerne i virkeligheden er skabt af Landbrug & Fødevarer.

- Det er en aftale, hvis indhold blev til i lukkede ministerier uden inddragelse af erhvervet, fastslog han og tilføjede:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- En aftale, hvor vækstperspektivet var fraværende. En aftale, hvor mange af de grønne tiltag viste sig at være ineffektive og skadelige. En aftale, hvor de mest vidtrækkende tiltag viste sig at være helt uden fagligt grundlag. En aftale, som vi fra starten var imod, og som vi siden har arbejdet hårdt på at ændre, sagde han.

Meget er allerede vedtaget

Niels Jørgen Pedersen sagde videre, at det for mange i salen nok lyder som en god nyhed, at ”Grøn Vækst” nu er taget af bordet af det nye flertal i Folketinget.

- Den dårlige nyhed er imidlertid, at de værste restriktioner i Grøn Vækst aftalen allerede er vedtaget eller på vej til at blive det. Det gælder ikke mindst vandplanerne, som den ny regering har sagt, at den vil vedtage. Uden grundlæggende ændringer. Det er ikke godt nok. Der er brug for en grundlæggende ændring af vandplanerne. Der er brug for at skrotte alt det, som der ikke er solidt fagligt grundlag for at gennemføre, sagde han.

Uklare gevinster

Han mener ikke, at Danmark kan ikke være tjent med vandplaner, hvor miljøgevinsterne er usikre, mens omkostningerne for vækst og beskæftigelse er garanterede.

Han kritiserede også det forkætrede ålegræsværktøj og efterlyste et bedre alternativ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det giver ikke mening at pålægge erhvervet og samfundet store omkostninger, hvis det er uklart, hvad det er for en miljøgevinst, der kan opnås. Vandplanerne er fremlagt, uden der er styr på, hvor langt landbruget egentlig er nået i kvælstofindsatsen. Og hvis det igangværende udredningsarbejde finder frem til, at vi er nået længere end antaget – hvis baseline er sat for højt – og det ved vi jo, at den er - så må det få konsekvenser for de mål, som vi skal nå.

Problemet er allerede løst

- Det vil være helt urimeligt, hvis vi skal betale dyrt for at løse et problem, som vi allerede har løst en gang, sagde han og tilføjede, at vandplanerne er lavet uden at undersøge en række alternative virkemidler, som vi vurderer, vil kunne løse kvælstofudfordringen billigere for samfundet. På en måde, der ikke begrænser vores produktion, men tværtimod understøtter ny vækst og beskæftigelse, sagde han og konstaterede, at også her er der først efterfølgende sat et udredningsarbejde i gang.

- Vandplanerne er lavet uden analyse af konsekvenserne af reduceret vandløbsvedligeholdelse på op til 7.300 kilometer vandløb. Også her er der først efterfølgende sat et udredningsarbejde i gang. Vandplanerne er sågar lavet uden en analyse af planernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige omkostninger. Også det er først nu ved at blive undersøgt, sagde han.

Krænkelse af retsprincipper

Niels Jørgen Pedersen konkluderede, at vandplanerne tramper hen over en stribe grundlæggende retsprincipper som ejendomsrettens ukrænkelighed, poportionalitetsprincippet om balance mellem mål og midler, og undersøgelsesprincippet om, at indgreb skal træffes på fagligt oplyst grundlag.

- Det kan vi ikke acceptere. Derfor har Landbrug & Fødevarer hyret nogle af Danmarks bedste miljøretsadvokater til at rådgive os om mulighederne for at påklage krænkelser af vores rettigheder, når den politiske proces er afsluttet, og de endelige planer foreligger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ikke fordi vi ikke vil medvirke til at værne om vores natur og miljø. Det vil vi. Og det gør vi. Men fordi vi vil insistere på, at både erhvervet og Danmark er bedst tjent med løsninger, der sikrer, at miljø og vækst går hånd i hånd. Og netop med det udgangspunkt, vil jeg gerne give miljøministeren nogle gode råd i forhold til de aktuelle vandplaner.

Gode råd til minister

- For det første bør der foretages en grundlæggende reform af vandplanerne i skyldig respekt for de over 5.000 høringssvar, der er indsendt – spækket med berettigede indvendinger. Det gælder også naturplanerne, der er så svært gennemskuelige, at lodsejeren ikke har en chance for at vurdere konsekvenserne for egen bedrift.

- Det er helt afgørende for landbrugets konkurrenceevne, at regeringen gør sig umage med at finde fagligt solide løsninger, som giver bæredygtig vækst. Og ikke kun realiserer de grønne ambitioner ved at skære ned på produktion og beskæftigelse. Der er brug for en målrettet indsats med virkemidler som for eksempel vådområder, udtagning af sårbare jorde og genetablering af de stenrev, som man har fjernet i fjordene.

- Vi skal have øsninger, der går udviklingsvejen frem for restriktionsvejen.

- Regeringen bør under alle omstændigheder fjerne kravet om efterafgrøder på 140.000 hektar. For det er simpelthen en af de mest ineffektive og omkostningsfulde måder at reducere kvælstoftabet på overhovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele vejen til Beijing

- Og regeringen bør under alle omstændigheder droppe kravet til kommunerne om at reducere vedligeholdelsen af op til 7.300 kilometer vandløb, der svarer til afstanden her fra Herning til Beijing, sagde han.

- Det vil være en historisk fejltagelse i en tid, hvor vi oplever mere nedbør og flere ekstreme skybrud, hvor klimaeksperterne fortæller os, at det formentlig bliver meget værre, hvor vi allerede har oplevet de katastrofale konsekvenser af, at kommunerne mange steder i landet ikke lever op til deres forpligtigelser i vandløbsloven: At sikre afvanding. Det har landmænd, husejere og forsikringsselskaber betalt en meget høj pris for i år.

- Danmark har brug for mere vandløbsvedligeholdelse, ikke mindre!

- Og når regeringen i sit grundlag varsler en ”modernisering af vandløbsloven”, så går jeg sandelig ud fra, at ”mere moderne” betyder, at færre og ikke flere ejendomme kommer under vand.

Kun de naturlige vandløb

Reduceret vedligeholdelse bør ifølge Niels Jørgen Pedersen kun anvendes på ægte, naturlige vandløb, hvor der kan opnås en reel naturgevinst. Og ikke på grøfter, render og kanaler som er skabt og formet af mennesker for at sikre afvanding af marker og beboelsesområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er faktisk også det, som vandrammedirektivet lægger op til. Og det er derfor også sådan, man griber det an i nabolande som Tyskland. Det skal vi lære af i Danmark. Derfor har vi inviteret hele Folketingets miljøudvalg på en tur til grænselandet for at studere forskellen på dansk og tysk praksis, når det gælder klassificering af vandløb.

- Den voldsomme overimplementering af vandrammedirektivet, som Naturstyrelsen lægger op til, har Danmark slet ikke råd til.

Landbrugskommission med L&F-deltagelse

Den ny regering vil støbe fundamenterne til kommende vandplaner i en Natur- og landbrugskommission, hvor Landbrug & Fødevarer vil deltage.

- Her lægger regeringen op til at skabe et fagligt grundlag for reguleringen af landbruget, med inddragelse af erhvervet og dets interessenter. Det er som udgangspunkt positivt. Landbrug & Fødevarer vil i landbrugskommissionen hjælpe med at finde de værktøjer, der både kan gavne miljøet, klimaet og naturen - og samtidig skabe øget vækst og beskæftigelse. Vi vil naturligvis også fortsætte vores omfattende dialog med relevante politikere, både lokalt og centralt. Og vi skal – som mange af jer i foreningerne har været ferme til - udbygge vores alliancer med kommuner og andre berørte parter. For eksempel gennem dannelse af å-laug, lød det fra Niels Jørgen Pedersen.