Joskin går helt nye veje med en ny model frakørselsvogn. Bundkæderne er væk til fordel for et gummibånd og en forende af vognen, der følger med bagud som en slags afskubbervogn.

Den nye vogn hedder Drakkar og er på 37 kubikmeter i kassemål. Helt præcist læsser vognen af via gummibåndet i bunden af vognen, som trækker materialet bagud af vognen. Forenden af vognen følger med bagud, men den fungerer ikke som en egentlig plade med et stempel som vi kender det fra Fliegls afskubbervogne. Forenden på Joskin-vognen skal blot hjælpe med at tømme vognen, så den er helt fri for materiale uden at skubbe på hele den samlede mængde materiale i vognen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det skulle ifølge Joskin give en mindre komprimering af materialet, så det er lettere at fordele i tynde lag i stakken eller køresiloen.  

Undervognen er hydraulisk affjedret og den forreste og bagerste aksel er tvangsstyret.  Ifølge Joskin tager det omkring et minut at tømme vognen.