- Ministeren vil med denne pakke løfte økologien i Danmark til nye højder til glæde for vores drikkevand, sundhed, dyrevelfærd og miljø. Det er ægte grøn vækst, hvor både landbruget, miljøet og samfundets interesser imødekommes. Det bakker vi op om, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, der har både økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere som medlemmer.

Formanden forsøger ikke at skjule sin begejstring for det nye regeringsudspil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi mærker høje ambitioner for udviklingen af økologisk fødevareproduktion som motor for vækst og eksport, og som et effektivt miljø- og klimaredskab. Den stramme økonomi kan være en fordel for økologien, fordi økologi giver løsninger med gevinster for vækst, miljø og sundhed for samme eller færre penge. Det er tid til kloge vækst- og velfærdsløsninger, og ministerens udspil er et stærkt fundament for forhandlingerne, siger Evald Vestergaard.

Regeringens forslag til finansloven for 2012 kommer først på torsdag, men ifølge Økologisk Lndsforening vil finanslovsforslaget indeholde 72 millioner kroner til tre tiltag, som foreningen har lagt meget vægt på:

* Økologi i offentlige køkkener

* Fremme af økologisk eksport

* Investering i ny teknologi til det økologiske landbrug

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre elementer i finansloven indgår også i et forslag fra Økologisk Landsforening til en bredere Økologisk Vækstpakke, hvor der anbefales yderligere initiativer, der kan udvikle økologi både på markedet og i marken.