Finansordfører for Venstre, Jacob Jensen, driver et mindre landbrug med planteavl på 12 hektar. Han genopstiller til Folketinget i Sjællands Storkreds. Her svarer han på, hvad han vil gøre for at sikre dansk landbrugs fremtid, hvis han bliver genvalgt.
Hvad skal der ske med Grøn Vækst?
De erfaringer, vi har gjort, siden Grøn Vækst-pakken blev udformet, skal indregnes. Vi skal have lavet de ændringer i forhold til vandløbene (mange kunstige vandløb er blevet klassificerede som naturlige, red.), og vi skal have gjort Grøn Vækst spiseligt for landbruget.
Gang i bioethanol
Hvad mener du, er den vigtigste miljømæssige udfordring for landbruget?
At gøre landbruget til endnu større leverandører af grøn energi. Vi skal have mere biogas, og vi skal satse på mere bioethanol. Regeringens vækstpakke skal sætte gang i biogasproduktionen, gøre det rentabelt og mere enkelt at investere i store anlæg samt skabe rammer for et marked for bioethanol.
Mener du, at landbruget er den vigtigste nøgle til forbedring af miljøet?
Ja, det er i hvert fald en af dem. Især på vandmiljø-området. Man må bare ikke glemme, at landbruget ikke er den eneste, der belaster miljøet - industrien, husejere og bilister spiller også en rolle. Det er lidt for enøjet at sige, at landbruget er den eneste forurener, men det er nemmere at skælde ud på dem, der er få, end at kigge på hvad man selv foretager sig. Vi skal som politikere være med til at nuancere debatten.
Højst et halvt års ventetid
Man skal have en miljøgodkendelse for at måtte ændre på sin bedrift - mener du, at der skal ændres på de vilkår?
Jeg kunne godt tænke mig, at den samlede sagsbehandlingstid bliver kortet ned - både i kommunen og i klagenævnet, så man fik en maks-svarfrist på for eksempel et halvt år. Det er jo for dårligt, at man skal vente så lang tid, at teknologien har nået at udvikle sig, så det man har søgt om, allerede er forældet, når man får tilladelsen.
Hvor vigtigt mener du, landbruget er for samfundsøkonomien?
Det er yderst vigtigt. Det er et af de største eksporterhverv, vi har, og et erhverv, der beskæftiger 150.000 i primærerhverv plus følgeindustrien - især i de tyndt befolkede områder, og det er rigtig vigtigt.
Har landbruget, som står for en meget lille del af BNP, berettigelse til særstatus med eget ministerium (i modsætning til andre erhverv, der hører ind under Erhvervsministeriet)?
Ja, det synes jeg. Det kan godt være, at der ikke er mange, der arbejder som landmænd, men det giver så meget eksport. Jeg er bange for, at det ville blive udvandet, hvis man lagde landbruget ind under Erhvervsministeriet, og erhvervet pludselig skulle det interesser med hele industrien. Der er en ekspertise i Fødevareministeriet, der gør, at landbruget fortsat skal høre derunder.
Mere fleksible regler
Hvad skal vi gøre for at sikre landbrugets konkurrenceevne i forhold til andre EU-lande?
Vi skal undgå at lægge ekstra udgifter på landbruget i forhold til andre lande. Og så skal vi gøre det lettere at være landmand. Der er en hel række datoer for, hvornår man må køre gylle ud, og hvornår man må pløje, og hvornår efterafgrøderne skal være sået og så videre. Det skal være mere fleksibelt. Ideelt set kunne det være godt at slette nogle af de datoer - hvorfor skal man for eksempel så efterafgrøder, når man ikke engang har høstet endnu? Vi skal i stedet tilbage til det, jeg kalder det gode landmandskab.
Er der brug for initiativer, der kan lette virksomhedernes eksport?
Det hænger sammen med at være konkurrencedygtige. Vi som sagt skal ikke pålægge landbruget ekstra omkostninger. Det ærgrer mig for eksempel, at vi ikke længere kan dyrke brødkorn, fordi man generelt set ikke har den kvælstofmængde til rådighed, der skal til. Man kunne godt differentiere kvælstofkvoten, sådan at de landmænd, der har særlig gunstig jord til brødhvede kunne have - som en fast del af deres gødningsregnskab - ekstra kvælstof til rådighed.
Kan Danmark undvære landbrugets eksportbidrag?
Det kommer an på, om det kommer noget andet i stedet for. Men som det er nu, ville jeg meget nødigt undvære landbrugets eksportbidrag.
Dansk landbrug er ikke så værdsat blandt danskerne som svensk, norsk og finsk landbrug er i deres lande - hvorfor er det sådan, og er det retfærdigt?
Jeg ved ikke, om der er noget, der hedder retfærdighed i forhold til image. Der er selvfølgelig nogle brodne kar i branchen. Men vi har også set nogle fine initiativer fra landbruget, som for eksempel åbne landbrug. Det, tror jeg, er med til at give en bedre forståelse for landbruget. Vi skal som politikere også være bedre til at fortælle, hvad landbruget betyder for økonomien - for at vi kan få gode skoler og sygehuse, som vi jo gerne vil have.
Hvorfor skulle Maskinbladets læsere stemme på dig?
Jeg håber, at landmændene synes, at der skal vælges nogen ind, som har en faglig indsigt i erhvervet.
