Kverneland har haft et godt andet kvartal. Maskinproducenten præsterer et resultat før skat på 7,3 millioner euro - eller 54,4 millioner danske kroner.

Det er det bedste kvartalsregskab siden højdepunktet i andet kvartal 2008, og betydeligt bedre end i andet kvartal sidste år, hvor Kverneland fik et overskud på 3,1 millioner euro eller 23,1 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omsætningen i andet kvartal var 123,2 millioner euro eller 917,7 millioner danske kroner. Det er omkring 11 millioner euro højere end samme periode sidste år.

Kverneland har positive forventninger til resten af året på baggrund af gode priser på og en stærk efterspørgsel efter landbrugsmaskiner.