Mælkeproducent Lars Jensen, Hostrupgård ved Hellevad udlagde i april 2010 rødkløver rent med vårbyg som dæksæd, og nu – den efterfølgende sommer – er første brugsår, hvor rødkløveren for alvor skal stå sin prøve. Det skriver Vibeke Duchwaider, konsulent, Videncentret for Landbrug, Kvæg i den nyeste udgave af Bovilogisk, der udkommer den 19. august.

I mellemtiden har Lars Jensen desuden indvilget i at deltage i et projekt, der netop handler om at indsamle erfaringer omkring rødkløver i renbestand. Hostrupgård er den ene af fire bedrifter, der deltager i projektet ”Højere proteinforsyning med rødkløver”, som er et samarbejde mellem Kvæg og Planteproduktion på Videncentret i Skejby samt lokale DLBR-rådgivningscentre – i dette tilfælde Syddansk Kvæg og Sønderjysk Landboforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styr på udbytte og kvalitet

Lars Jensen høster græs og rødkløver med snittevogne, og selvom Hostrupgård ikke selv er indehaver af en bro- eller overkørselsvægt til at veje grovfoderet, har det været muligt at låne en vægt hos en nabo.

- Vi har vejet cirka halvdelen af de læs rødkløver, vi har kørt hjem i siloen, og når vi kender vognens tomvægt og antallet af læs, får vi et temmelig præcist bud på det totale udbytte, forklarer Lars Jensen.

Det samlede areal med ren rødkløver er 7,5 hektar, og analyseresultaterne fra første slæt viser en tørstofprocent på 27,2 og et energiindhold på 5,61 MJ pr. kg tørstof (cirka 1,20 kg tørstof pr. foderenhed), mens råproteinindholdet er på 19 procent. Der er beregnet et samlet udbytte på 2.081 foderenheder pr. hektar og 475 kg råprotein pr. hektar i rødkløvermarken. Topscoren blandt projektets deltagere havde et udbytte i første slæt på 2.733 foderenheder pr. hektar og 674 kg råprotein – det er desuden en økologisk bedrift.

Et vådt 2. slæt

Rødkløver skal høstes med fem ugers mellemrum, ligesom det gælder for græsblandinger med rødkløver. Første slæt blev snittet på Hostrupgård den 23. maj, og en måned senere var tiden kommet til andet slæt.

- Vi holder altid en uges ferie hele familien samlet, og andet slæt skulle helst tages inden, vi tog afsted, ellers ville det blive for sent. Desværre var vejret ikke helt samarbejdsvilligt op til ferien, fortæller Lars Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nidkære vejrguder sørgede for en skylle på cirka 20 millimeter, mens rødkløveren lå på skår, og det er noget, der kan ses på kvaliteten.

Analysen viser 4,48 MJ pr. kg tørstof (cirka 1,35 kg tørstof pr. FE) og et tørstofindhold på 24,8 procent. Et energiindhold der får Anna Mette Ugelvig, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg til at rynke på næsen, men hun finder selv hurtigt forklaringen i marken. Her ligger flere steder et sort lag af dødt plantemateriale i bunden, som stammer fra sidste slæt – de finere plantedele er ikke kommet med hjem i siloen.

Én af ankerne mod rødkløver er, at det er sværere at fortørre til et acceptabelt tørstofindhold end græs på grund af den tykke stængel. Deltagerne i rødkløverprojektet har i de fleste tilfælde valgt at skårlægge kløveren en dag før græsset, og dermed opnå en længere tørretid.

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. august. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.