- Hvis politikerne mener, at det er en god idé at finde ud af, hvor mange dyr, der hvert år dræbes eller lemlæstes i høstmaskinerne, kunne Danmarks Miljøundersøgelser gå i gang i morgen.
Det siger Peter Sunde, der er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Aarhus Universitet, i et svar på spørgsmålet om, hvorfor DMU ikke for længe siden har undersøgt problemets omfang.
- Det er ikke op til os at bestemme, hvad politikerne vil bruge ressourcerne på. Hvis de mener, at det er vigtigere at bruge penge på at sætte flere toldere ind eller at indføre strengere straffe ? uden at det i øvrigt har nogen effekt ? så er det det, vi må rette os efter, siger han.
Peter Sunde anslår, at en vildtundersøgelse vil koste et par millioner kroner, alt afhængig af undersøgelsens omfang.
- Først må man gøre sig klart, hvilket problem, man vil løse. Handler det om etik eller om økonomi? Eller er det alle de problemer, der opstår i forbindelse med at vildtet kommer i maskineriet, spørger han.
- Det økonomiske aspekt kan ses som skader på maskiner, ødelagte afgrøder og ubrugeligt foder, når vildtet dræbes af maskinen. Det etiske problem består i at dræbe eller lemlæste dyr, hvilket også kan være en belastning for maskinføreren, forklarer Peter Sunde.
Han tilføjer, at selv om maskinføreren opdager vildtet i tide, er det ikke sikkert, at det overlever.
- Hvis eksempelvis harekillinger bliver efterladt ubeskyttede i marken, vil de være et let bytte for andre rovdyr.
Dyr med GPS
For at finde ud af, hvordan vildtet reagerer på høstmaskinerne, kan man udstyre dyr med GPS-sendere. Når maskinerne går i gang, vil det være muligt at følge dyrene og dermed kortlægge deres adfærd og efter høsten tælle op, hvor mange dyr, der er omkommet under høstarbejdet.
- Det vil kræve en hel del ressourcer at indfange dyrene, eftersom en harekilling jo kun kan dø en gang, bemærker Peter Sunde.
En løsning på problemet kunne være at tilbyde vildtet et landskab, der er mere attraktiv for vildtet end landmandens marker.
- Måske er det muligt at konstruere et landskab, hvor der er foder og gemmesteder for dyreungerne, men det er ikke undersøgt endnu, siger han.
Peter Sunde mener ikke, at maskinernes indhug i rådyrbestanden har noget større effekt på bestandens størrelse, mens det mere er haren, der i visse områder har svært ved at klare sig.
- Jeg har ikke nogen præcis forklaring på, hvorfor haren har det sværere i visse lokaliteter end i andre, siger han.
