Af Morten Damsgaard

Maskinbladet, Tjekkiet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi skal levere fødevarer i verdensklasse, uden det skal koste os penge.

Sådan lød Michael Horschs klare ord under Horsch Praxistage 2011 i Tjekkiet, hvor virksomheden viste nye maskiner frem.

Michael Horsch er direktør i det familieejede, tyske firma, der producerer redskaber og såmaskiner til jordbearbejdning. Og efter lanceringen af at Horsch og Leeb går sammen om fremstilling af sprøjteteknik, viste det nye firma Horsch Leeb Application Systems GmbH en prototype på et fyldesystem til den selvkørende sprøjte Leeb PT270.

- Vi er nødt til at blive mere effektive i landbruget, og dette er et af skridtene i den rigtige retning, mener Michael Horsch.

Ved at have en mindre tankbil med en opblandet sprøjtebeholdning til sprøjten kan den selvkørende sprøjte holdes i gang konstant og undgå at skulle hjem og tanke. Tankbilen kører altså ud i marken og fylder sprøjten på rekord tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores mål er at komme helt ned på to minutters fyldetid, fortæller Michael Horsch, der påpeger, at der er meget tid at spare ved dette.

- Der går hurtigt en time, inden man er tilbage i marken efter en optankning af sprøjten, mener han.

- Den ekstra mand, som skal køre lastbilen ud i marken, kunne tænkes at være driftslederen på bedriften. På den måde sparer man yderligere folk og bliver mere effektiv, fortæller Michael Horsch, mens den selvkørende sprøjte kører hen til tankbilen og fyldningen kan begynde.

Slangen fra tankvognen sættes i en studs foran på sprøjten, og fyldningen begynder straks. Lige inden tanken på lastbilen går tom, vaskes den ren via rentvands-tanken på lastbilen, således at tanken er klar til næste opblanding. Al væske kommer over i sprøjten.

- Det er ikke nødvendigt, at chaufføren på sprøjten kommer ud af kabinen. - Han er hurtigt klar til at komme videre i marken efter optankningen, fremhæver Michael Horsch.