Bogballes M2W Plus spreder præcist, og der er samtidig lagt vægt på design og kvalitet

Den danske producent Bogballe er fortaler for in-center metoden, når det gælder spredning af handelsgødning. Tallerknerne roterer udefra og ind ? ifølge Bogballe den eneste rigtige måde at sprede gødning på, da maskinen fungerer på samme måde, som vores forfædre spredte gødningen manuelt ? svingende med armen udefra og ind for en optimal spredning og overlapning.

Denne måde at tildele gødningen på giver mere overlap mellem de to tallerkner, så der er mindre risiko for et dårligere spredemønster ? især ved spredning med mindre end 28 meter mellem hvert sprøjtespor.

Derimod er det ikke muligt at ændre balancen mellem mængden af gødning fra den højre og venstre tallerken.

Quadro M2W Plus blev introduceret i 2005. Bogballe lægger stor vægt på nøjagtighed og et godt design. Eksempelvis er designet af spredecomputeren delvist udført af en designer fra Bang & Olufsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Spredemønster: VK, 3,7 procent, VK efter optimering: Ikke nødvendigt

Efter at have indstillet gødningssprederen ud fra manualen opnåede maskinen en VK på 3,7 procent. Det er den laveste variationskoefficient af alle spredere i testen før optimering.

Med dette rigtig gode resultat har Bogballe tilsyneladende styr på in-center-metoden til at sprede handelsgødning med.

Kantspredning: K: 2,4 promille, CT: 16,6 procent

Bogballe-sprederen udfører kantspredning ved at vende omdrejningsretningen på den højre tallerken. Og resultatet er ret godt. 2,4 promille af gødningen lander på den anden side af skillelinjen.

På trods af det gode CT-tal på 16,6 procent er der et pænt hop i mængden af gødning lige bag ved traktoren, mens der på venstre side af traktoren set i kørselsretningen er en lille smule undergødskning i forhold til den teoretisk ønskede værdi. CT-tallet afslører ikke umiddelbart dette udsving.

Computer: 3,5

Calibrator Zurf-computeren blev introduceret i 2010. Computeren har ingen farveskærm, men den har nogle fine store knapper. Det er nemt at betjene computeren, og den viser en masse nyttige informationer under kørslen, som for eksempel hvor mange meter, chaufføren kan køre, før tanken er tom.

Calibrator Zurf har en USB-port, så data fra spredningen på de forskellige marker kan overføres på et USB-stick og videre til en pc.

Brugervenlighed: 4,0,

Bogballe Quadro M2W Plus er let at indstille. Den nemme måde er at søge efter navnet på gødningen i tabellen eller på internettet. Derefter indtastes mængde, flow-faktor og arbejdsbredde. Den sværere, men også mere nøjagtige løsning er selv at analysere partikelstørrelserne på den specifikke gødning ved at benytte et lille simpelt værktøj, der opdeler størrelsen på kornene i gødningen, så man kan se sammensætningen af de forskellige partikelstørrelser. Derefter kan man via internettet få oplyst den bedste indstilling på gødningssprederen.

Tilt-vinklen på sprederen er fire grader. Man justerer via topstangen, og en indikator viser den absolutte vinkel.

Optimering af spredemønster: 3,5

Bogballe kræver syv spredebakker i marken for at udføre en bakketest. Tre til venstre, tre til højre og en enkelt i midten i forhold til arbejdsbredden. Den opsamlede mængde gødning sammenlignes med en række grafer i instruktionsmanualen.

Ens mængde i alle bakker betyder, at spredemønsteret er fint. Hvis de ydre bakker indeholder mindre gødning i forhold til de inderste, skal vinklen på gødningssprederen ændres, således at arbejdsbredden øges.

Hvis de yderste bakker indeholder mere gødning end de inderste, er spredebredden for stor. Ganske enkelt.

Konstruktion: 4,5

En meget pæn maskine, og der er lagt stor vægt på designet. Med en egenvægt på 673 kg er den en meget let spreder. Der er ingen skarpe kanter nogen steder, og kvaliteten af malerarbejdet er meget god.

Tallerknerne på gødningssprederen er vedligeholdelsesfrie, og de er godt forseglede. Der er meget få steder, hvor skidt kan ophobe sig på maskinen. En stor stingklap forrest forhindrer også jordrester og mudder på den blå gødningsspreder.

Alle bolte, møtrikker og elementer, der er i kontakt med gødningen, er udført i rustfrit stål ? kun med undtagelse af spredevingerne på tallerknerne. De er udført i hærdet stål.

Udover trin på den udvendige side af tanken rummer Bogballe-sprederen også et trin inde i tanken ? ganske belejligt, hvis man af den ene eller anden grund skal ned i den.

Selve sprederen er monteret i en ramme med en parallel underramme. I dette parallelogram er der monteret en vejecelle og en referencesensor, som korrigerer for chokbelastninger og ændringer i vinklen på tanken.

Omrørerne i bunden af tanken er monteret, så de ikke sidder i centrum af akslen. Det betyder, at de foruden rotationen også bevæger lidt til siderne, når de drejer rundt - såkaldte excentriske bevægelser.

Alt er elektronisk betjent ? der er ingen hydraulik. En perfekt maskine, der er "gjort færdig".

Læs også Seks gødningsspredere i test.

Læs også Sådan er spredetesten foregået.

Læs også TEST: Kompleks konstruktion - enkel at bruge.

Læs også TEST: Let at trimme.

Læs også TEST: Velkonstrueret spreder.

Læs også TEST: Stærk terminal og sensor til sidehæld.

Læs også TEST: Flot kantspredning - men svær at optimere.