Det røde ø-mærke risikerer at komme ud på et sidespor, advarer eksportchef fra Økologisk Landsforening, som frygter, at øko-eksporten dermed er i fare.

Mens private mærkninsordninger som tyske Bioland og Naturland og svenske Krav har tilkæmpet sig en stærk position hos forbrugerne, risikerer det røde Ø at blive parkeret på et sidespor, hvor færre og færre lægger mærke til det. Det mener Kalus Bentzen, eksportchef i Økologisk Landsforening, ifølge Økologi & Erhverv.

Klaus Bentzen frygter, at det ikke alene vil risikere at svække markedsføringen af økologi på den hjemlige bane, men også gå ud over eksporten af dansk økologi.

- Med mindre de øvrige EU-lande og EU satser på en mere helhjertet markedsføring af det fælles mærke, vil danske virksomheder på sigt fa vanskeligere ved at trænge ind på eksportmarkederne, vurderer Klaus Bentzen.

Det begrunder han med, at de fleste øvrige EU-lande er dominerede af stærke private mærker.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Når jeg ser på landene omkring os, oplever jeg, at de er i færd med at værdiskabe deres private mærker. Det gør de ved at stille ekstra krav til de producenter, der ønsker at benytte mærkerne. Ved at gå dybere ind i dyrevelfærd eller arbejde med fairtrade og øgede miljøkrav kan de skabe alliancer med de store detailkæder, siger han og fortsætter:

- Det udhuler værdien af Ø- og EU-mærket. Samtidig svækker det de øvrige landes motivation til at promovere EU-logoet.