Nye tal fra Fødevareerhverv viser, at danske landmænd har søgt økologi-omlægningstilskud til yderligere 8.000 hektar landbrugsjord i 2011. Det er cirka 1.000 flere end ved samme runde i 2010, men stadig langt fra regeringens målsætning på 18.000 hektar årligt.

- Det er glædeligt, at der kommer flere økologer – dem hilser vi velkomne. Men der er stadig langt til Grøn Vækst-målet om en fordobling af økologien i 2020. Vi tror fortsat på, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at der fra politisk side bliver taget fat i de store tandhjul, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er positive tiltag i fødevareministerens Økologipolitiske vision, men der skal mere til. Det kræver eksportfremme, at EU’s landbrugspolitik reformeres, så den fremmer bæredygtig produktion og at det offentlige institutioner får lettere adgang til at indkøbe økologiske råvarer, siger Evald Vestergaard.