Til enhver skønhedskonkurrence - som dyrskuerne i princippet er - kræves mange forberedelser. Lars Bebe er en af de udstillere, der har samlet mange års erfaringer og lagt en grundig strategi for, hvordan han får malkekoen til at vise sig fra sin bedste side, når hun skal bedømmes.
Sidste år var en af besætningens malkekøer reserve-champion - altså anden bedst - blandt alle RDM-køer på Landsskuet. Dermed var hun med i konkurrencen om titlen Danmarks Smukkeste Malkeko.
- Der er en vis prestige i den konkurrence for os udstillere. De otte køer, der er med, skulle jo - på dagen - være Danmarks flotteste malkekøer, siger Lars Bebe.
Det er nemlig helt afgørende, at koen har en god dag, når man er på dyrskue.
- En ko kan også have en dårlig dag. Det er jo dyr, vi arbejder med. Hvis hun for eksempel ikke har ædt så meget, som hun skulle, så har hun måske ikke lavet så meget mælk. Og så ser hendes yver ikke nær så stort ud, forklarer han.
Skal malkes på minuttet
Det kræver derfor grundige forberedelser og en minut-præcis malkestrategi at få det bedste ud af sin malkeko på dagen.
I tre-fire uger før skuet går Lars Bebe og holder øje med køerne for at finde ud af, hvornår yveret ser bedst ud på den enkelte ko i forhold til malkningstidspunktet.
- Yveret skal være godt fyldt, men det skal ikke være overspændt. Det er jo dyrplageri, hvis hun ikke kan holde på mælken, siger Lars Bebe, der selv har været dommer i mange år på Landsskuet.
Nu nøjes han dog med at udstille.
- Det er meget forskelligt fra ko til ko, hvornår den skal malkes i forhold til præsentationen. Det har jeg efterhånden en god fornemmelse for. Det afhænger af tidspunktet i laktationen, og hvor meget mælk den enkelte ko giver, siger han.
Derfor malker han selv køerne på dyrskuet - så malkningen kommer til at ske på det helt rigtige øjeblik.
- Jeg kan godt finde på at kigge på hende og bestemme mig for, at hun lige skal have et kvarter mere i yveret, siger han.
Dybstrøelse giver bedre dyrskue-resultater
- Mange vil måske synes, at vi er nede i småtingsafdelingen, når man går så meget op i malkningstidspunktet, men konkurrencen er jo hård - især i Herning. Så her er vi netop nede i småtingsafdelingen, når man skal vurdere den ene ko i forhold til den anden, siger Lars Bebe.
Han har i alle de år, han har været mælkeproducent - altså siden 1984 - udstillet på dyrskue. Det Fynske Dyrskue har været en fast tradition, helt siden han var barn, og de seneste seks år har han også udstillet på Landsskuet.
Han har i flere år fået fine resultater, hvilket han blandt andet tillægger sin dybstrøelsesstald.
- Køer, der går i dybstrøelse, har færre problemer med lemmerne. Gode ben og et godt yver er rigtig vigtigt på dyrskuerne, siger Lars Bebe, der byggede dybstrøelsesstalden i 1996.
God yversundhed med genomisk selektion
Lars Bebe forsøger desuden at avle sig frem til gode resultater i besætningen. Han har altid lavet sine egne avlsplaner, men dog holdt sig inden for "reglerne" for den røde ko.
Han er begejstret for genomisk selektion, som, han mener, giver nye muligheder for avlen.
- Det er en hel anden måde at snakke avl på, og det er spændende at se, hvilke resultater vi får ud af det. Jeg forventer at få luget den dårligste genetik i besætningen fra. Vi har for eksempel tidligere brugt en ungtyr, hvor vi ikke fik de ønskede resultater, og det tager jo normalt lang tid at avle det væk, siger han.
Han ser også en avlsmæssig fremgang i det kortere generationsinterval, der følger med genomisk selektion. Han håber på dermed at kunne fremskynde forbedringer i besætningen.
Han bruger primært tyre fra Viking og kan godt lide at gå sine egne veje og vælge lidt anderledes end andre kvægbrugere.
- Det er en god mulighed for at få en afstamning, der er lidt anderledes. Og så kan jeg også selv sætte mit præg på avlen. Der er for eksempel en meget populær svensk tyr, men den har en lav yversundhed efter mine begreber, så den bruger vi ikke, siger Lars Bebe.
Han har generelt oplevet meget positive resultater både på yversundhed og reproduktion med Vikings tyre.
- Vi kan se resultaterne i det daglige - køerne er nemmere at få kalv i igen, siger han.
Præsentation af, hvad landbruget kan
Lars Bebe har en besætning på 70 malkekøer plus opdræt.
I hjemmet nær Ringe på Fyn hersker hustruen Ellen, med hvem han har to voksne børn - Randi på 18 år og Johan på 22 år.
- Børnene synes stadig, det er sjovt at tage på dyrskue. Vi tager til Herning med campingvognen, så det er næsten en ferie, selvom det ikke er ferie i traditionel forstand. Der er jo en del arbejde, der skal gøres, siger Lars Bebe.
Han husker stadig, da han trak den første ko på et dyrskue. Da var han kun otte år gammel. Og han har ingen planer om lægge traditionen på hylden.
- Dyrskuet er en præsentation af, hvad landbruget kan. Det skal vi bakke op om, siger han.
