John Deeres resultat før skat i andet kvartal endte på 904,3 millioner dollars eller 4,8 milliarder danske kroner. Rekord-resultatet er væsentligt højere end samme periode sidste år, hvor koncernen fik et resultat på 547,5 millioner dollars eller 2,8 milliarder danske kroner.

Den samlede omsætning på 8,9 milliarder dollars - eller 46, 9 milliarder danske kroner - er steget med 25 procent i forhold til samme periode sidste år, hvor John Deere fik en omsætning på 6,5 milliarder dollars eller 34,5 mililarder danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med et rekord-resultat i andet kvartal er John Deere godt på vej mod et ekseptionelt årsresultat, siger administrerende direktør Samuel R. Allen, John Deere.

Koncernen har justeret forventningerne til regnskabsåret 2010-2011 og forventer nu et årsresultat på 2,65 milliarder dollars eller 14,0 milliarder danske kroner. I justeringen er medregnet et forventet tab af omsætning som følge af jordskælvet i Japan.