Man arbejder, til man er færdig.
Så enkelt kan det siges, når høsten skal i hus hos de danske landmænd. At Arbejdsmiljøloven dikterer, at den ansatte skal have minimum 11 timers sammenhængende hvile i døgnet bliver der set stort på.
En rundspørge foretaget blandt eleverne viser, at mange slet ikke kender til den eksisterende lovgivning, og de, der gør, vælger bevidst at se bort fra den.
31 timer bag rettet - i træk
Det er især lange dage bag rettet i førerhuset på en traktor, der er et af de helt store problemer. 53 procent af de adspurgte elever svarer, at de har prøvet at køre i mere end 16 timer, og 10 procent har prøvet at køre i mere end 31 timer.
Hele 72 procent af de adspurgte elever har fået mindre end 8 timers hvile mellem to arbejdsdage, hvor de har kørt traktor. Men fra at få mindre hvile end man har krav på og til at overveje, om det er forsvarligt at fortsætte, er der langt. Tanken har i hvert fald kun strejfet 43 procent.
En lang arbejdsdag er én ting, men når det kombineres med mangel på søvn, så kan der let opstå farlige situationer. Således svarer ni procent, at de har været ved at køre galt, fordi de var trætte.
For pengenes skyld
At de unge kører i så mange timer, kommer ikke bag på Jørgen Munkegaard, underviser på Dalum Landbrugsskole.
- Det er noget, vi generelt fraråder af sikkerhedsmæssige årsager, men de unge mennesker er næsten ikke til at flå ned af traktoren, siger han.
Undervisning i arbejdsmiljø og specifikt i reglen om 11 timers sammenhængende hvile er ikke noget, landbrugsskoleeleverne modtager meget af. På det 20 ugers grundforløb alle kommer igennem, er der sat én uge af til arbejdsmiljø, forklarer Jørgen Munkegaard. Arbejdsmiljø omfatter her både sikker omgang med maskiner, kontrakter med arbejdsgiveren, ergonomi på arbejdspladsen og lovgivningen.
At landbrugsskolerne ikke gør mere for at undervise i arbejdsmiljø, kommer bag på Helle Domino fra Videncentret for Landbrug.
- Det er for dårligt, at de ikke ved det. Det skal de da vide, og jeg mener også, landbrugsskolerne informerer om det, siger hun.
Fagforeningen kender til problemet
3F er den fagforening, hvor flest af de unge landbrugsmedarbejde er organiseret. De kender godt til problematikken.
- I høstperioden ser vi tit, at ansatte i landbruget har mange overarbejdstimer, men at de ligefrem skulle køre i så mange timer i træk (mere end 16 timer, red.), lyder meget vildt, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i 3F?s Grønne Gruppe.
Reglen om 11 timers hvile er ikke noget, 3F specifikt rådgiver deres medlemmer om. Morten Fischer-Nielsen understreger dog, at der er stor forskel på, om de unge ikke kender til lovgivningen, eller om de bare bevidst ser bort fra den. Det er i høj grad et spørgsmål om personligt ansvar at overholde loven, siger han.
Men landbrugsskolerne skal også huske deres ansvar.
- Det er min opfattelse, at det er skolernes forpligtigelse at undervise i de fag, der handler om arbejdsforhold, men noget kunne jo tyde på, at der er skoler, der ikke lever op til det, siger Morten Fischer-Nielsen.
Politikere i tvivl om ansvaret
Blandt landets folketingspolitikere er der forståelse for landmændenes problem, men hvor ansvaret ligger, er der delte holdninger om.
- Vi kan jo ikke sige til en landmand: ?Nu er klokken kvart over fire. Nu må du lade dit korn stå.? Det kan vi jo ikke, siger René Christensen (DF), formand for Folketingets Fødevareudvalg.
- Det er jo på ingen måde godt at arbejde 16 timer i døgnet. Men der er jo sådan en kultur i landbruget, at når man kører, så kører man, siger René Christensen.
Kristen Touborg (SF), medlem af Fødevareudvalget, mener dog, at der er én, der har hovedansvaret.
- Det kan jo ikke nytte noget, at arbejdsgivere hersker og regerer, som det passer dem. Det er landmændene, der har ansvaret. Det kan sådan set ikke være andre. Arbejdstageren kan jo protestere, men det er jo svært, når man står ene mand langt ude på landet, siger Kristen Touborg.
Medarbejdere skal også sige fra
Principielt mener Kristen Touborg, at det er Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, om Arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Men der er flere problemer i det scenarie.
Arbejdstilsynet har jo meget begrænsede resurser og folk. Det kan blive vanskeligt, for de skal næsten være der, mens det sker. Mange landbrugsmedhjælpere er også meget loyale over for landmanden, og jeg tror, at de færreste ville gå til Arbejdstilsynet og sige, at de har fået for lidt hvile, siger han.
Det er dog ikke kun en opgave for Arbejdstilsynet og landmændene at sørge for, at lovgivningen bliver overholdt. De unge, der udfører arbejdet, skal også selv kende reglerne.
- Medarbejderen bør kunne stå af og sige: ?Nu går den ikke længere?, mener Kristen Touborg.
Hos René Christensen vejer det også tungt, at de unge ikke bliver udnyttet. Rovdrift på medarbejdere skal på ingen måde accepteres. Han ved dog godt, at når vejret er til det, så skal man gerne have høsten i hus.
- Hvis man bliver betalt for timerne, så har jeg det sådan lidt? - det er da en gråzone, vi bevæger os i. Man skal kunne sige fra gennem hele livet, og det skal medarbejdere i landbruget også kunne, siger René Christensen.
