Agroskolen Hammerum kan efter snart to års ventetid ånde lettet op. Et muligt krav om tilbagebetaling af ni millioner kroner til Undervisningsministeriet er frafaldet. Det skriver AOH.dk.

Det drejer sig om støtte, som Agroskolen fik til elever på den nu konkursramte Borris Landbrugs- og Naturskole. Undervisningen dér foregik til sidst på Agroskolens tilladelse. 

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor fik Agroskolen udbetalt ni millioner kroner, men ministeriet mente, at kvaliteten af undervisningen var mangelfuld og truede derfor med at kræve støtten tilbagebetalt. 

Men i går meddelte ministeriet skolen, at sagen afsluttes, og at at de mange millioner ikke skal betales tilbage til statskassen. 

Der kan dog stadig vente Agroskolen en regning, nemlig fra konkursboet i Borris. 

- Kurator vil naturligvis kræve en del af støttebeløbet, men vi har på vores side også haft udgifter, som bør modregnes. Det skal vi have en afklaring på snarest, siger forstander Brian Caspersen til AOH.dk.