Landbruget er den største bidragyder til luftforurening med partikler, viser en ny rapport om ammoniak og partikler.

Landbruget bidrager med 40 procent af de helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforureningen. Det viser en rapport skrevet af Centre for Energy, Environment and Health.

Årligt dør 600.000 mennesker i Europa på grund af forurening fra biler og kulkraftværker samt ammoniakdampe fra landbruget. 

I Danmark drejer det sig om 3.400 årlige dødsfald og samfundsomkostninger, der beløber sig til 28 milliarder kroner om året.

Det er sjældent, at luftforureningen er direkte skyld i livstruende sygdomme, men den bidrager væsentligt til sygdommens udvikling og medfører for tidlige død. Især ældre over 60-70 år og yngre med hjertekar- eller lungesygdomme lider under luftforureningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Helbredseffekterne af luftforureningen drejer sig om alt fra øget antal sygedage og hospitalsindlæggelser til flere tilfælde af bronkitis og astma samt for tidlige dødsfald.

Overraskende, at det kommer fra landbruget

– Det mest overraskende er, at landbruget viser sig at være den dominerende sektor, når det handler om luftforureningens effekt på helbredet, siger seniorforsker Jørgen Brandt, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som er hovedmanden bag den omfattende analyse, til Jyllands-Posten.

Han understreger, at følgeudgifterne af forurening fra landbruget er dobbelt så store som fra trafikken.

– Vi har nok hidtil set os blinde på konsekvenserne for miljø og natur af landbrug og ikke fokuseret på, hvad det kan betyde for helbredet, siger Jørgen Brandt, som påpeger, at luftforurening som følge af landbrugets udledning af ammoniak bidrager med 42 procent af de helbredsrelaterede følgeomkostninger i Europa fra danske kilder til luftforureningen.

Analysens konklusioner kommer også bag på miljøminister Karen Ellemann (V):

- Det er en yderst interessant og overraskende konklusion. Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen indkalde DMU til et møde, så vi kan få undersøgt, om det bør give os anledning til at ændre vores prioriteringer, forklarer Karen Ellemann til Jyllands-Posten.