Tørt vejr er fortsat hovedbekymringen for hvedemarkedet. Kansas, den største producent af vinterhvede af staterne i USA, ser ud til fortsat at skulle lide under det tørre vejr.

Dette har skabt bekymring for den endelige størrelse af den kommende høst, skriver Jyske Markets i dagens afgrødekommentar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I Rusland døjes der ligeledes med tørt vejr. 

Prisen på hvede steg 3,58 procent på Matif-børsen i fredags.

På vej mod sojarekord

Sojabønner giver derimod et rigtigt højt afkast i Brasillien. Her forventes en rekordstor høst på over 70 millioner ton. 

Høsten er dog kun 30 procent færdig i forhold til 46 procent på samme tid sidste år.