Høje kornpriser kombineret med en gammel grusgrav. De to elementer var startskuddet til at nedjustere arealet med korn og i stedet forsøge sig med majs til modenhed hos svineproducenterne Finn og Poul Braüner i det midtjyske.
Sidste år dyrkede de 30 hektar med majs ? og arealet skal øges til 45 hektar i år. For det er "ikke så ringe endda" at dyrke majs på den sandede JB1 jord.
- I 2008 var kornpriserne høje. Vi ville meget gerne være mere selvforsynende med foder, så vi ikke skulle ud at købe så meget korn. Derfor tænkte vi, at vi kunne prøve med noget majs til modenhed, fortæller Finn Braüner.
De to brødre driver gården Karuphøjgaard med 220 søer og fuld slagtesvineproduktion. Dertil kommer pasning af de i alt 220 hektar, som hører til gården plus ekstra arbejde i marken hos et par landmænd i området.
Flere FE på mager jord
Omkring 30 af de 220 hektar er gammel grusgrav, og det er lige netop på de arealer, brødrene Braüner siden 2008 har dyrket majs.
- Der, hvor der har været grusgrav, er jorden meget speciel. Den holder ikke ret godt på vandet, og hvis vi ikke vander, avler vi stort set ingen korn ? i hvert fald ikke i de tørre år. Og selv om vi vander, når vi ikke de vilde udbytter, så det er lidt som at vælge mellem pest og kolera.
- Vi lander måske 3,0 ton pr. hektar i vårbyg, og det er jo ikke overvældende, forklarer Poul Braüner om grundlaget for at dyrke majsen oven på den gamle grusgrav.
Majsen klarer sig nemlig helt anderledes.
- I 2009 avlede vi 9,0-9,5 ton majs pr. hektar med 879 FEsv pr. ton, svarende til rundt regnet 8.350 FEsv pr. hektar. Det fungerer med andre ord meget bedre med majsen i forhold til de lave udbytter i korn, fastslår Poul Braüner.
I tre år har Finn og Poul Braüner dyrket majs til modenhed. Det første år på 11 hektar, mens majsen de seneste to år har taget 30 hektar af det samlede areal. Og brødrene har netop købt 10 hektar jord mere, som lige netop er omlagt fra gammel grusgrav. Det betyder, at arealet med majs i 2011 bliver på 45 hektar.
- Der er ingen tvivl om, at vi når vores mål med i højere grad at være selvforsynende med foder. For majsen giver mere end korn på vores magre jorder - også selvom vi måske ligger lidt på grænsen, når man tænker på varmegrader og så videre. Så længe vi avler de her udbytter, er vi godt tilfredse, understreger Finn Braüner.
Tørrevogn alt for dyrt
De seneste to år er majsen på Karuphøjgaard blevet crimpet og kørt i silo og stak. Det første år var en slags "leaning by doing" for de to brødre. Og én ting fandt de ud af:
- At tørre majsen er for dyrt, lyder det samstemmende fra de to landmænd.
- Det første år lejede vi en tørrevogn i forsøget på at tørre majsen ned. Men det var alt alt for dyrt. Vi brugte vel i gennemsnit 50 liter brændstof pr. ton færdigvare, vi tørrede ned fra 40 til 15-18 procent. Dertil kom leje af vognen, som også var dyr, fortæller Finn Braüner.
- Vi skulle tørre majsen med det samme, da det ikke kan stå ret lang tid med den høje fugtighed. Det var også et problem at få kølet majsen tilstrækkeligt ned igen efter tørringen, fordi kernerne blev varmet så hårdt op, fortsætter Finn Braüner.
Omvendt går det meget bedre med at crimpe majsen. Det tager lidt tid og der skal bruges en ekstra mand under høsten, men det er langt billigere, erkender de to brødre.
- Hvorfor bruge en masse penge på først at tørre kernerne ? for efterfølgende at tilsætte vand til dem igen i vådfodringsanlægget? Vi lærte lidt af det første år, siger en smilende Finn Braüner.
Finn og Poul Braüner har som sådan ikke lavet et regnestykke på papir over økonomien i majs kontra dyrkning af korn. Men de er overbeviste om, at det er det rigtige, som tiderne ser ud nu.
- Vi har ikke helt nøjagtige tal på økonomien og prisen pr. FEsv. Men vi mener, at majsen er mest fordelagtig her, fordi vi netop dyrker majsen, hvor vi gør.
- Vi har indtrykket af, at det er godt foder, og grisene trives fint med det. Desuden har vi knapt så travlt i den normale høst, fordi vi tager majsen senere på året, vurderer Finn Braüner.
Få varme i jorden
Men at dyrke majs til modenhed har også sine ulemper. Paradoksalt nok er den sene høst både en fordel og en ulempe.
- Det gælder om at vælge nogle tidlige sorter, så planten bliver moden, og så man kan få den høstet tilstrækkelig tidligt. Jo længere planten står, jo mindre energi er der i kernen. Det skal vi være meget opmærksomme på her, hvor vi måske nærmer os grænsen til at kunne dyrke majs på grund af temperaturen. Derfor skal vi tidligt i gang i foråret for at få varme i jorden, forklarer Finn Braüner.
I efteråret harves marken, og så snart jorden kan bære i foråret, kommer ploven frem. Derefter nedfældes 25 ton svinegylle plus 150 kg startgødning ? i alt cirka 135 kg N pr. hektar.
- Vi lader gyllen ligge et par dage, og så harver vi jorden en gang for at hjælpe temperaturen op. Så får vi også blandet gyllen bedre i jorden, og det virker som om, planterne kommer bedre fra start, vurderer Poul Braüner.
Når det er gjort, sås majsen, og så krydser han fingre for, at det holder tørvejr i otte dage.
- Ellers går det ud over spiringen, når vi sår så tidligt. Majsen går ganske enkelt i stå, vurderer den midtjyske svineproducent.
