2010 blev et endnu ringere år end 2009 for traktorsalget i Danmark. Det blev til 1.445 nyregistreringer i 2010 mod 1.588 nyregistreringer i 2009.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser statistik fra ND Data, som samler tallene for nyregistreringer.

Antallet af solgte traktorer er halveret i forhold til før krisen i 2008, hvor der var 2.995 nyregistreringer.

New Holland kan dog glæde sig over fremgang i 2010 i forhold til året før. Fabrikatet tog årets førsteplads med ialt 294 solgte enheder, hvilket giver en markedsandel på 20,3 procent. Det er væsentligt bedre end i 2009, hvor New Holland måtte nøjes med 13,6 procent af markedet.

John Deere blev nummer to i 2010 med 269 nyregistreringer og en markedsandel på 18,6 procent. I 2009 havde John Deere 21,8 procent af markedet.

På tredjepladsen ligger Case IH med 237 nyregistreringer og 16,4 procent af markedet mod 16,6 procent året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valtra har overhalet flere mærker og indtager en fjerdeplads med 166 nyregistreringer og 11,5 procent af markedet mod 6,9 procent i 2009.

Massey Ferguson må nøjes med en femteplads og 10,4 procent af markedet mod 14,6 procent året før. Massey Ferguson solgte 150 enheder i 2010.

God december for John Deere

John Deere solgte flest traktorer i december med 39 nyregistreringer. Dermed havde fabrikatet i december hele 32,2 procent af markedet.

New Holland solgte 22 enheder og fik en markedsandel på 18,2 procent.

Case IH og Valtra blev nummer tre og fire med henholdsvis 15 og 14 solgte enheder i december. Det gav Case IH en markedsandel på 12,4 procent og Valtra en markedsandel på 11,6 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Massey Ferguson tog femtepladsen med ni solgte enheder og 7,4 procent af markedet.