Nyhedsstrømmen fra Hardi omfatter hele paletten lige fra vinklede dyser og til verdenspremiere på nye modeller af selvkørende sprøjter.

Den nye sprøjte får navnet Saritor 5000,og som modelbetegnelsen antyder, bliver den med en tank på 5.000 liter. Maskinen er luftaffjedret og kan leveres med sprøjtebomme på op til 42 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med Hardi VariTrack kan føreren under arbejdet variere sporvidden fra tre og til fire meter. Ssporvidden mere end antyder, at sprøjten ikke skal opererer i Danmark eller i Europa.

- Maskine er først og fremmest designet til markederne i eksempelvis Australien, Nordamerika, Syd Afrika og Ukraine. Maskine arbejder med op til 35 km/t i marken og har en transporthastighed på 50 Km/t, forklarer Peter Dahl, Hardi International A/S.

Saritor får en bred kabine med to sæder og drives af en 275 hestes Cummins motor.

Alpha plus bliver til evo

Parallelt med introduktionen af den store Saritor kommer Hardi med en opdateret udgave af den selvkørende Alpha, som får tilnavnet evo.

Sprøjten har tekniske forbedringer på blandt andet transmissionen og hjulophænget men den mest markante forbedring er en splinterny kabine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kabinen har kun tre stolper, hvoraf den ene er placeret bag ved føreren. Da glasset samtidig er limet i, får føreren stort set 360 graders uhindret udsyn fra kabinen, siger Peter Dahl og tilføjer:

- Begge de selvkørende sprøjter betjenes fra SprayCenter konsollen, der er integreret i sædets højre armlæn. Indstillinger af sprøjterne foretages på den nye 12,4” HC 9500 touch screen controller. 

Betjenes fra traktorens terminal

Til de intelligente Commander trailersprøjter introducerer Hardi en nye Isobus betjening. Med det kan brugeren betjene en række funktioner på sprøjten direkte fra traktorens terminal.

Også brugere af ældre Commander sprøjter får mulighed for, at få sprøjten opdateret til den nye Isobus betjening.

Dobbeltvinklede dyser

I den mindre ende af skalaen – men med direkte betydning for sprøjtearbejdet, introducerer Hardi en ny serie af dyser, kaldet Minidrift Duo. Dyserne har to afgange, som er vinklet 30 grader frem og 30 grader tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Minidrift dysen er blevet en meget populær dysetype, og derfor er det naturligt, at vi også tilbyder en Duo dyse i det segment, siger Peter Dahl.

Minidrift Duo leveres i tre størrelser og kan arbejde med et tryk fra 1,5 og til 6,0 bar.