Fremgang i salget, stigende indtjening og vækst i beskæftigelsen. Krisen er for alvor afblæst for den internationale sprøjtekoncern Hardi International i Nørre Alslev, skriver Folketidende.dk.

Det sker helt bogstaveligt med ansættelsen af yderligere cirka 50 medarbejdere netop i disse dage.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vinden blæser den rigtige vej nu, lyder det fra fabriksdirektør Preben Kristensen, der i begyndelsen af 2009 måtte se primært det østeuropæiske marked kollapse stort set fra den ene dag til den anden - med voldsomme konsekvenser for beskæftigelsen på Lolland-Falster.

Virksomheden gennemførte et par store fyringsrunder. Men nu kravler beskæftigelsen opad igen og nærmer sig niveauet fra før krisen.

I øjeblikket er man i gang med at ansætte yderligere 50 til den hektiske højsæson, som falder her i foråret. Dermed når antallet af timelønnede på fabrikken igen et godt stykke op over 400.