Det er en af de mest enkle traktorer at komme i gang med, og i kabinen er der stille som en mus. Finnerne har gjort jobbet godt.

Der er hård kamp i testen mellem Valtra, Case IH, New Holland og John Deere. Valtra tager især kegler med kabinen, der er utrolig lydsvag. Og traktoren rangerer også højt, når testchaufførerne skal plukke ud, hvilken traktor de ville have, hvis de så bort fra eget mærke. Her ligger Valtra lige med Fendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den bedste kabine

Kabinen i Valtra T202 er ikke perfekt, men testpiloternes dom er klar: Valtra har den bedste kabine ? takket været et utrolig lavt lydniveau. Valtras kabineaffjedring ligger næsten lige med Claas, og ud- og indstigning samt plads i kabinen er også godkendt blandt testchaufførerne.

Kun nogle få detaljer falder igennem ? det gælder betjening af arbejdslys, passagersædet og den nærmest totale mangel på fornuftig opbevaringsplads.

De mindste testchauffører er ikke tilfredse med den lave siddestilling. Alt andet er i det øvre område af testskalaen. Valtras mulighed for TwinTrac (vendbar førerplatform) er ikke afprøvet.

Der findes to måder at betjene en trinløs transmission på: Et multifunktionelt joystick med masser af funktioner, eller et armlæn, hvor joysticket kun er en lille pind, man justerer med en finger og som ikke indeholder andre funktioner.

Valtra har valgt det sidste, og det har resulteret i en enkel anordning, som chaufførerne ikke er tilfredse med, hverken placeringen eller betjeningen, men som alligevel fungerer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klar, færdig, kør

Valtra T202 Direct er utrolig enkel at sætte sig ind i og køre uden videre forudgående instruktion. Det er blot at sætte vendegearet i den ønskede retning og trykke på kørepedalen, så er man af sted. På det område scorer traktoren høje karakterer.

Testchaufførerne er dog ikke begejstrede for de mange kontakter på høje sidepanel. Ikke at der nødvendigvis burde være færre af dem. Men de burde være organiseret bedre. Således beskriver testpiloterne, at skal man have fuldt udbytte af traktoren, opleves de mange kontakter lidt som en barriere.

Fordelen ved at lægge så mange funktioner ud i direkte knapper er, at de er let tilgængelige. Ulempen er, at du kan risikere, at en anden chauffør har trykket på en kontakt og ændret en funktion, siden du sidst var i kabinen.

Tænk over arbejdsområde i transmissionen

Løsningen i Valtras trinløse transmission med fire arbejdsgrupper skal give en bedre udnyttelse af transmissionen. Skift af gruppe kan gøres med traktoren i fart, men det tager sin tid og medfører afbrud i momentet på traktoren.

Normalt skifter du kun arbejdsgruppe ved opstart og afslutningen på arbejdet. Og under normale forhold behøver man ikke spekulere meget over de forskellige grupper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men jo mere trækkraft, du har brug for, jo lavere arbejdsområde bør du vælge. Kører man med tung transport og skal op ad en stejl bakke, så hastigheden bliver lavere end 10 kilometer i timen, anbefaler Valtra, at man skifter fra D-gruppen ned til C-gruppen. Ellers risikerer man, at der er ikke er moment nok i transmissionen, så den i stedet kobler ud og aktiverer parkeringsbremsen.

Bremser godt

Køreregenskaberne i Valtra T202 Direct er gode. Traktoren er en rigtig god transporttraktor, og den har en god bremseeffekt i transmissionen, der næsten ligger på højde med Fendt, som har motorbremse.

Med en knap på højre konsol kan man justere transmissionens bremseeffekt i tre trin. Denne egenskab er unik for Valtra. Det aktive stop vurderes som testens bedste ? bare slip pedalen, og traktoren står stille. Skift retning eller fortsæt som før og tryk på pedalen igen, så kører traktoren videre.

Hvis brugeren vil have en blødere igangsætning kan man indstille virkningsgraden på turbinekoblingen.

Plusser

Lavt lydniveau

Artiklen fortsætter efter annoncen

God transporttraktor

God transmissionsbremse

Minusser

Placering af kørehåndtag

Mange små knapper på sidepanel

Mangler plads til opbevaring

Artiklen fortsætter efter annoncen

Importørkommentar

Af John Arildsen, brandmanager, LMB Danmark A/S.

Testen er spænende på trods af, at den har været bragt i Norge og Sverige på et tidligere tidspunkt. Derfor kan der være sket flere ændringer og forbedringer. Det sker ofte, når man kommer med helt nyt produkt på markedet, som Direct jo er. Feedback fra vores kunder bekræfter det lave lydniveau, som et stort plus, men også valget af den "lille" pind til betjening af transmissionen er blevet rost. Passagersædet er blevet opgraderet, således at vi nu har to at vælge imellem. Den nye version er med sikkerhedssele og god komfort. TwinTrac er stadig vigtigt ekstraudstyr specielt til skoven, hvor vi har solgt flere også med skovkabine. Efter et år, hvor vi har leveret rigtig mange Direct til mange forskellige opgaver, er det utrolige positive tilbagemeldinger, som vi har fået.  Som læssetraktor har vi nok noget af det mest optimale med Læsser-assistent og Autostop, som er standart på alle Direct-odeller. Vi er stolte og glade for Valtras nyudviklede transmission, som er enkel og let at betjene og få fuld udnyttelse af. Sloganet til denne nye transmission passer perfekt: "Start, vælg køreretning og kør". Hvorfor gøre det svære, end det bør være.