De 63.000 er ganske vist blevet dyrket både sprøjtefrit og uden kunstgødning, siden Knuthenlund lagde om til økologi i juli 2007. 

Men det er ikke nok. Juletræer skal være økologiske så at sige fra fødslen af, hvis de skal kunne pyntes med øko-mærke og sælges til den attraktive øko-pris. Det skriver Økologi & Erhverv.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Man kan ikke bare lægge driften om, og så efter nogle år er juletræet økologisk. Det skal gå helt tilbage til de småplanter, der sættes ud, når man tilplanter et areal med juletræer, oplyser agronom Lena Tinghuus fra Plantedirektoratet til avisen.

På Knuthenlund havde man op til december skovet omkring 1.000 juletræer, der både var solgt og lå klar til afhentning, da lynet slog ned i form af et kontrolbesøg.

Selv om juletræerne ikke er økologiske, så kan grenene fra træet godt være økologiske, hvis de bare klippes af. Det forudsætter en dispensation, men på den måde kan en gran alligevel blive økologisk, hvis blot stammen ikke følger med. Så er grenene en slags høst fra planten.

- Det er en ærgerlig historie, men vi mener, at det ville være et problem for erhvervet, hvis historien var, at når forbrugerne køber økologiske juletræer, så er det måske bare træer, der er startet op med kunstgødning og pesticider de første 3 - 5 år for derefter at følge de økologiske regler i den periode, hvor der traditionelt alligevel enten ikke anvendes pesticider eller kun i meget begrænset omfang anvendes pesticider sammenholdt med forbruget i et juletræs levetid, siger chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening til avisen.