Hvilke mælkeproducenter kan have gavn af gylleseparering? Hvad får man ud af det? Hvilken type separator skal vælges? Hvad koster det? Er der billigere alternativer? Disse og mange andre spørgsmål stilles ofte i forbindelse med strategiske overvejelser om bedriftens udvikling.
Det skriver Torkild Birkmose, specialkonsulent, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion i den nye udgave af Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. november.
Selvom gylleseparering har fået en central rolle i landbruget, er det kun meget få mælkeproducenter, der reelt har investeret i et anlæg. Det viser sig ifølge Torkild Birkmose nemlig ofte, at omkostningen til gylleseparering er højere end først antaget, når man får det hele regnet igennem.
Af 51 anlæg til gylleseparering, som er i drift i 2010, bliver for eksempel kun de fire anvendt af mælkeproducenter. Skyldes det mon de høje omkostninger, eller har mælkeproducenter bare ikke de samme fordele ved separering, som for eksempel svineproducenter har?
Hvilken separator skal man købe?
Har man et problem, som kan løses ved gylleseparering, er næste skridt at undersøge, hvilken type separator, der bedst og billigst løser problemet, skriver Torkild Birkmose.
Han fremhæver, at der findes tre-fire typer anlæg på markedet, som er egnet til kvæggylle. De fleste positive erfaringer er opnået med de simpleste typer (skruepressere). Også de mere komplicerede og dyre dekantercentrifuger kan anvendes på kvæggylle, men her er erfaringerne fra praksis relativt få. Derimod har det vist sig teknisk vanskeligt at anvende kemisk fældning (Kemira/AL-2), og det anbefales normalt ikke til kvæggylle.
- Når man køber et separeringsanlæg, får man, hvad man betaler for, skriver Torkild Birkmose og fortsætter:
- En effektiv anlægstype, som fjerner en stor andel af næringsstofferne i en lille fiberfraktion, er dyr, medens en anlægstype, som kun foretager en lille opkoncentrering, er billig. Man kan derimod sagtens købe et anlæg med en stor behandlingskapacitet til en relativt lav pris, men et sådant anlæg vil sandsynligvis være ret ineffektivt.
Valg af anlægstype skal derfor afpasses med ens behov for at få fjernet næringsstoffer. Har man et stort behov, skal man overveje et effektivt, men dyrt anlæg. Har man kun et lille overskud, som man skal have fjernet, kan man derimod overveje en billigere løsning.
Læs mere i næste nummer af Bovilogisk, der udkommer den 19. november. Abonnement kan bestilles på 7620 7900 eller på www.bovilogisk.dk.
