Det vil kræve milliarder i investeringer at nå frem til et fossil-frit samfund i 2050. Men sideløbende vil samfundet slippe for stadigt højere priser på de traditionelle energikilder, og samtidig slipper vi for et skrøbeligt afhængighedsforhold til olieleverandører i Mellemøsten og Rusland.
Så på langt sigt – når vi kommer hen omkring 2050 – vil manøvren stort set have været gratis for samfundet, fastslog Klimakommissionens formand, Katherine Richardson, da hun i dag, tirsdag, i København præsenterede den 10 mand store kommissions rapport med anbefalinger til, hvorledes Danmark bliver uafhængigt af fossile brændsler.
Høj afgift på fossile brændstoffer
Det store spøgelse i opnåelsen af målet er imidlertid stadig olie, kul og gas, og for at dæmme op for enhver fristelse til fortsat at hente energi herfra, anbefaler kommissionen en ny og markant høj afgift på de fossile brændstoffer.
Katherine Richardson slog flere gange fast, at fasen de kommende år skal ske på markedsmekanismens vilkår og altså ikke udspringe af planøkonomi.
Landbrugsproduktionen fastholdes
Landbruget kommer til at spille en central rolle i 2050-målet. Kommissionens udgangspunkt er, at produktionen fastholdes, men på et væsentligt mindre areal, og for at finde balance i disse to forhold vil det være nødvendigt med en massiv satsning på forskning og udvikling.
Kommissionen anbefaler derfor en nærmere analyse af, om emissionerne af drivhusgasser kan prissættes i større omfang, end det sker i dag, for eksempel ved inddragelse under et kvotesystem eller pålægning af afgifter.
Endvidere anbefaler man, at reduktion af drivhusgasemissioner fra stald og husdyrgødningssystemer inddrages som en særlig målsætning ved miljøgodkendelser, når man ønsker at udvide eller ombygge sin bedrift.
Atter en afgift kan komme på tale, når man vil sikre, at emissioner fra dyrkning og dræning af lavbundsjorder ophører.
Endelig lyder rådet fra Kommissionen, at den landbrugsrelaterede forskning og udvikling også bør omfatte metoder og teknologier til nedbringelse af CO2 og lattergas fra gødningsanvendelse og metanemissioner fra husdyr.
Modstand mod afgifter
Kommissionens forslag om nye afgifter møder dog allerede på forhånd generel modstand blandt politikerne på tværs af begge fløje.
Og fra erhvervslivet – herunder landbruget – skal Klimakommissionen heller ikke vente applaus til dette forslag.
Professor ved Danmarks Jordbrugsforskning, Jørgen E. Olesen, er et af de ti medlemmer i Klimakommissionen, og han har allerede på baggrund af møder i Landbrug og Fødevarer erkendt erhvervets negative holdning til øgede afgifter og skatter:
- Men politikerne kunne jo også vælge at bruge andre instrumenter end skatter, til at opnå det ønskede. Man kunne jo eksempelvis målrette nogle af EU-støtteordningerne, for eksempel landdistriktsmidlerne til at stimulere landmændene til at udfase dyrkning på lavbundsjorder, siger han.
