Regeringen foreslår at begrænse muligheden for at klage over vandplanerne. Det har fået både landbrug, kommuner og grønne organisationer til at protestere. De finder forslaget udemokratisk. Det skriver Altinget.dk.

Nu overvejer miljøminister Karen Ellemann (V), om forslaget skal fastholdes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er for tiden i Miljøministeriet i gang med at gennemgå høringssvarene med henblik på at færdiggøre lovforslaget. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget endelig stilling til enkeltdelene i lovforslaget, hvorfor jeg ikke finder det rigtigt at udtale mig om, hvorvidt den foreslåede ændring i klageadgangen i miljømålsloven fastholdes, skriver ministeren i et skriftligt svar til Folketinget.