Ifølge oplysninger fra den tyske landbrugspresse er de tyske landmænd ikke blevet så godt betalt for deres produkter siden sidste periode med højkonjunktur. Det skriver den svenske landbrugsavis Landbruk & Skogsland.

Totalindekset er steget med 27 point siden oktober 2009. Det betyder, at landets landmænd kun har haft det bedre én gang i moderne tid. Afregningspriserne er høje for alle landbrugsvarer - især for korn, raps og mælk. Men også svin og nøder betales godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Russisk nedtur

Værre går det til gengæld i Rusland, hvor der rapporteres om eksportstop af flere landbrugsvarer såsom raps og solsikker. Sandsynligvis kommer der også eksportstop for kartofler. Tysk presse rapporterer om hjælpe-leverancer fra Hviderusland og Kasakhstan.

Desuden tyder det ifølge den amerikanske presse på, at der ingen regn kommer til vigtige russiske landbrugsområder de næste to uger, hvilket betyder, at afgrøderne ikke vil gro.