Økologi er på dagsordenen torsdag den 30. september, hvor en række landbrugsorganisationen inviterer til et møde om økologiens rolle i Landbrug & Fødevarer samt til at debattere en række højaktuelle økologi-temaer:

- Den politiske målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 afføder en lang række spørgsmål: Hvordan omlægger man overhovedet 18.000 hektar hvert år, som aftalen i Grøn Vækst foreskriver? Sådan noget vil vi gerne bruge vores møde til at snakke om, ligesom vi også gerne vil i dialog om fremtidens andre økologiske udfordringer, siger formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Uffe Bie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samarbejdet styrker

- Vi ønsker at vise den styrke, der ligger i, at rådgivningen er tæt koblet med den politiske interessevaretagelse. Når vi ser på det økologiske arbejde, der udføres i regi af Landbrug & Fødevarer, har vi en stærk platform for økologien, siger Uffe Bie og fortsætter:

- Der er fokus på både den faglige rådgivning via rådgivningscentre og Videnscentret for Landbrug, Økologi, og på den politiske interessevaretagelse via Økologisektionen på Axelborg. Tilsammen udgør vi en stærk treenighed til gavn for økologien.

Mødet er arrangeret af Landbrug & Fødevarer, Økologisektionen sammen med Videncentret for Landbrug, LandboThy, Nordvestjysk Økologiudvalg og Mors Thy Familielandbrug og skal synliggøre vigtigheden af et tæt samarbejde om økologien.

Mødet torsdag den 30. september er klokken 19.00 hos LandboThy. Alle økologer og andre med interesse for økologi er velkomne. Tilmelding foregår hos LandboThy.