Temamødet, som egentlig skulle være afholdt i juni, er blevet flyttet til den 28. september. 

Formiddagen handler om mæthed og adfærdsregulerende fodring af søer, som har været i fokus i et stort forskningsprojekt, som nu er afsluttet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Teori og resultater vil blive givet af projektdeltagerne. Resultaterne indgår også som baggrund for den lovgivning, der er på vej, skriver forskningscentret i invitationen.

Eftermiddagen er afsat til mere ad hoc orientering om den brede vifte af svinerelaterede emner, der forskes i. 

- Så kom og hør, hvad der er af nyt inden for lugt, fodring, mikrobiologi, miljø med videre, lyder det fra Foulum.

Dagens program begynder klokken 9.00 og slutter klokken 16.00. Se det fulde program her.