Det er især de store kartoffeloptagere, der tiltrækker sig opmærksomhed på PotatoEurope, som afvikles på det tyske gods Bocherode nær Hannover 8. og 9. september.

Med timers mellemrum sendes maskinerne på arbejde i marken, så de fremmødte kan se dem i aktion på den gode tyske muld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De danske landmænd, vi snakker med, er meget interesserede i maskiner, der kan arbejde med en høj kapacitet. Derfor er der en del fokus på selvkørende maskiner og maskiner, der kører på bælter, fortæller Per Rasmussen fra Grimme-standen på PotatoEurope.

På udstillingen er der også et bredt udsnit af de øvrige maskiner, der bruges i kartoffeldyrkningen.

Blandt andet kan man se en kartoffelvasker og en kartoffellægger med udstyr til placering af flydende gødning.

Læs mere fra PotatoEurope i næste nummer af Maskinbladet, som udkommer 17. september.