Gyllebeholdere skal kontrolleres oftere og placeres længere væk fra vandløb, mener Karen Ellemann (V).Det skriver Altinget.dk.

Et af tiltagene er, at gyllebeholdere fremover skal placeres længere væk fra vandløb. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har til hensigt at øge kravet til afstand til vandløb ved placering af gyllebeholdere i forbindelse med øvrige ændringer til husdyrloven, som jeg forventer at fremsætte til efteråret, skriver Karen Ellemann i et svar til Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen.

I marts 2008 aftalte regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale, at risikoen for gylleudslip skulle begrænses ved etablering af gyllebarrierer. Men forslaget er endnu ikke blevet udmøntet. Nu sker der noget.

- Jeg forventer, at et forslag til udmøntning af aftalen om gyllebarrierer kan færdigforhandles i efteråret, skriver ministeren ifølge Altinget.dk og oplyser, at forslaget også vil indeholde øget kontrol med gyllebeholdere.