Oksekødsdivisionen i Danish Crown nyder igen godt af at have fået fuld adgang til det russiske marked og har derfor øget eksporten.

Gennem 14 måneder ville Rusland ikke modtage kød fra dyr på over 48 måneder, fordi det ikke var muligt at få de nødvendige veterinærcertifikater forhandlet på plads mellem Bruxelles og Moskva. Også selv om dyrene var testede for BSE. Rusland ville kun aftage kød fra dyr, der var BSE testede på 30 måneder og derover.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men siden 1. marts i år har certifikaterne været på plads.

- Det har betydet, at vi har kunnet øge vores eksport betydeligt. Samtidigt har det lettet vores produktion, fordi vi ikke skal holde kødet fra dyr under 30 og over 48 måneder adskilt, siger Jacob Rahbek Pedersen, eksportchef i Oksekødsdivisionen.

Oksekød med ben

Han ser frem til, at der i næste måned igen sker en forbedring af Danish Crowns muligheder for at eksportere til det attraktive russiske marked.

Det sker, når det efter knap 10 års udelukkelse på grund af frygten for BSE igen bliver muligt at eksportere kød med ben.

- Det giver os nye muligheder for at servicere vores kunder med et bredere sortiment. Så alt i alt har vi store forventninger til det russiske marked i den kommende tid, forklarer Jacob Rahbek Pedersen.