Det er især ønsket om at reducere harmoniarealet, der motiverer kvægbrugerne til at investere i gylleseparering, men lettelser i håndteringen af gødningen har også betydning.

Det er både hurtigere og nemmere at pumpe og udbringe væskefraktionen, som er tyndere og mere letflydende end den rå gylle. Det skriver Teknologiportalen.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AgroTech har testet SB Engineerings nye anlæg til separering af kvæggylle. Testen er gennemført under DANETV – Dansk Center for Verifikation af Miljø- og Klimateknologier.

Resultaterne af testen viser, at 22 procent af kvæggyllens kvælstof findes i fiberfraktionen efter separering med SB 250-anlægget.

Hvis fiberfraktion afsættes udenfor bedriften for eksempel til biogasanlæg, opnås således en reduktion i harmoniarealet på 22 procent.

Gylleseparering kan være en nyttig teknologi i forbindelse udvidelse af husdyrproduktionen samtidig med, at der produceres grøn energi.

SB Engineering har fået flere henvendelser fra mulige købere uden for Danmark, og der er konkret solgt anlæg i både USA og i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen