Eksperter fra Ingeniørens tænketank Visionariet udtaler i dag, at løsningen på at brødføde verden er, at økologer skal sprøjte deres marker og anvende genmodificerede afgrøder. Danmarks to førende økologiorganisationer ryster på hovedet og mener, at udsagnene taler mod bedrevidende.

Ingeniøren bringer i dag en artikel, hvor repræsentanter fra avisens egen tænketank, Visionariet, udtaler, at økologien skal droppe sine "hippieregler" og begynde at bruge pesticider og genmodificerede afgrøder (GMO), hvis alle verdens mennesker skal have noget at spise i 2050.

Hos Danmarks største økologiorganisationer har man umådeligt svært ved at se, at metoderne i økologisk fødevareproduktion, som pt. udgør under én procent af verdens landbrugsareal, skulle være et problem i forhold til at brødføde verden.

Økologi - et vigtigt redskab

Organisationerne læner sig op af flere FN-studier, som peger på, at økologiske dyrkningsmetoder, som vi kender dem i dag, netop er vigtige redskaber i kampen mod sult.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I modsætning til et snævert fokus på gensplejsning af enkelte planter og sprøjtning af dem tager økologiske metoder fat i hele produktionssystemet, så der kommer højere udbytter, bedre jord, bedre afgrøder, bedre indtægter, bedre miljø og - som det vigtigste - bedre landmænd ud af det, lyder det fra Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening og Uffe Bie, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer i en fælles udtalelse.

- Dyre pesticider og genmodificerede afgrøder garanterer ikke mad på bordet hos verdens fattige, som står med sultproblemet i dag og i fremtiden, siger de.

Mod bedrevidende

Økologi-organisationerne mener, at de to repræsentanter fra Visionariet taler mod bedrevidende, når de fremhæver pesticider og GMO som vejen til at producere mere mad.

- Socioøkonomiske- og infrastrukturelle forhold samt konflikter og manglende uddannelse er pt. de største problemer for, at alle mennesker på kloden kan spise sig mætte. At økologi ikke længere skal være økologisk har vi svært ved at se som løsningen på at producere mad nok til en stigende verdensbefolkning, siger Evald Vestergaard og Uffe Bie.