Med optagelsen i "Agricultural Industry Electronics Foundation" (AEF) er Bogballe sammen med 220 andre producenter af landbrugsmaskiner og traktorer, en del af en fælles Isobus certificering, skriver Bogballe i en pressemeddelelse. Formålet er at tilbyde e- nkel og problemfri sammenkobling mellem spreder og Isobus-terminal.

Med certificeringen, der følger ISOBUS 11783 standarden, opnår vi en række fordele, da vores spreder problemløst kan opkobles mod de mange forskellige terminaler, der også har bestået kompabilitetstesten. Siden introduktionen af de første Isobus spredere tilbage i 2009, har vi arbejdet intenst med netop opkobling og funktionsdygtighed i samarbejde med et omfattende netværk af terminalproducenter. Vi har derfor været kompatible siden 2009 men nu også officielt AEF certificeret, fortæller Michael Lond fra Bogballe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gødningssprederen

Anvender bedriften allerede Isobus som elektronikplatform, åbner det mulighed for at vælge netop det sprederfabrikat, der matcher bedriftens behov, skriver Bogballe i pressemeddelelsen.

- Vi oplever ofte, at den professionelle landmand ikke nødvendigvis er 100% loyal mod et bestemt mærke, men tværtimod plukker de bedste maskiner til opgaven fra flere forskellige producenter med hvert deres særlige speciale.

- Som specialist på vores område passer det os rigtig fint, da eksempelvis vores avancerede løsning til sektionskontrol og tildelingskort fungerer sammen med de øvrige producenters terminaler. Det gælder ikke kun traktorproducenternes egne terminaler, men kunne sagtens også være i forhold til at udnytte eksempelvis en sprøjteproducents terminal til at styre vores spreder, oplyser Bogballe.

- Det at vi kan bruge andre fabrikater af terminaler er samtidig årsagen til, at vi ikke leverer vores egen Isobus terminal, da vi blot ville blive endnu en i rækken af leverandører. En anden grund er, at hele "hjernen" er en del af selve sprederen i form af Bogballe's Isobus Controller. De komplekse ting, der foregår mens arbejdet står på, foregår derfor udelukkende på sprederens controller. Terminalen fungerer egentlig bare som et GPS styret betjeningsdisplay, der samtidig viser, hvad der foregår i "hjernen", skriver Bogballe.

Klare fordele og bedre bundlinje

- Med muligheden for at opkoble til mange forskellige typer terminaler opstår klare synergier. Det giver resultater på bundlinjen i form færre omkostninger til indkøb af hard- og software, hvor software licenser ofte betinger adgangen til eksempelvis sektionskontrol. Er sektionskontrollen låst op på terminalen; ja så virker det også på sprederen, da vores spredere kan håndtere sektionskontrol og tildelingskort som en del af standardpakken. Ved at genbruge den samme software på gødningssprederen, får du samtidig også en bedre fordeling af gødningen på forager og i kiler. Så det er en ren win-win situation, slutter Michael Lond.