Nyheder

Mød en redskabsspecialist

26. nov. | Indrykket af New Holland Agriculture

Vedligeholdelse og originale dele er nøglen til en god økonomi

Del artiklen:

For bedre at kunne imødekomme den moderne landmands behov for komplette løsninger, overtog New Holland i 2017 Kongskildes produktlinjer inden for græs- og jordredskaber. I den anledning har vi sat produktspecialist i redskaber Lammert Wobbes stævne, for at høre mere om, hvordan man får mest muligt ud af sit redskab fra New Holland. Med sine over 18 års erfaring fra Kongskilde og New Holland i bl.a. Benelux, Tyskland, Danmark og Sverige, er Lammert manden, der kan give selv den mest garvede landmand ny viden om sit redskab.

”For at få mest muligt ud af sit redskab er det vigtigt, at man tager sig god til at gennemgå sit redskab, når sæson er ovre. Her skal man se efter slitage på sliddele og drejende dele, f.eks. ved at skille lejerne ad, og dermed danne sig et overblik over, hvad der er behov for, og få det fikset. Det kommer nogle gange som en overraskelse for landmanden, at et slidt leje også kan føre til en udskiftning af akslen osv. osv., og så kan et eftersyn hurtigt vise sig at blive mere tidskrævende end først antaget. Derudover er det ofte billigere at skifte et komplet sæt på redskabet i stedet for enkelte løsdele”, starter Lammert.

Desuden opfordrer Lammert til et ekstra tjek før en ny sæson starter, for at være sikker på, at det hele spiller. ”Du bør en måned inden sæsonens start tage dit redskab frem og tjekke, at alt er som det skal være - det er en god måde at være på forkant med sæsonen. Og hvis du står med en løsdel, der skal skiftes, så husk altid et serienummer på redskabet, så forhandleren ikke skal igangsætte et større detektivarbejde.”

SLITAGEN KAN TYDELIGT MÆRKES

Lammert påpeger også, hvordan slidte dele kan påvirke redskabets ydeevne i marken. ”Hvis knivene på en skårlægger er slidte, kommer stubmarken til at se skidt ud. Det er derfor altid en god ide at have knive liggende, som landmanden selv kan udskifte. På en fræser vil slidte knive medføre, at jorden ikke bliver kørt ordentligt rundt, hvorfor det også her er en god ide at have knive liggende”.

“Konsekvensen ved et slidt plovskær samt spidser på stubharve er derimod væsentligt anderledes! Hvis et plovskær eller en spids er slidt bliver angrebsvinklen dårligere, hvilket medfører øget trækkræft og dermed øget brændstofforbrug. Det kan derfor have direkte økonomiske konsekvenser, hvis landmanden kører med en slidt plov eller stubharve”.

“Og husk altid også at få skiftet bolte og møtrikker, hvis sliddelen skal udskiftes. Bolte og møtrikker følger dog i langt de fleste tilfælde med originale dele, sjældent med uoriginale dele,” tilføjer Lammert grinende.

NÅR GØR-DET-SELV IKKE ER VEJEN FREM

Efterfølgende kan Lammert supplere med nogle slemme tilfælde, hvor ejerne selv har prøvet at udbedre slitagen på deres redskaber. ”Jeg har set eksempler på, at der er svejset ekstra plader på redskabet og svejset knækkede fjedre. Det er en rigtig dårlig ide at begynde at ændre på produktkarakteristika, for svejsede fjedre vil helt sikkert knække igen, og svejsede plader på redskabet vil kræve øget trækkraft.”

”Det er en meget bedre løsning at bruge tid og penge på vedligeholdelse og originale dele, samt huske at korrosionsbehandle sit redskab efter sæsonen. Et rustent redskab kan nemlig være svært at indstille, hvorfor der skal bruges unødig tid på dette”, tilføjer Lammert.

”Apropos originale dele kan du som kunde altid se om der er brugt originale dele eller ej i forbindelse med eftersynet på dit redskab ved at kontrollere om logo og varenummer er slået ind i delen” giver Lammert som et godt og nyttigt tip. ”Vi står inde for de originale reservedele til vores redskaber. De er fremstillet af de bedste materialer og er både hærde- og knæktestet”, afslutter Lammert. Det handler altså ikke blot om at få sine redskaber ind i tørvejr efter endt arbejde – en hurtig gennemgang og reparation kan let vise sig at være givet godt ud.

Se endnu en video her, hvor du kan se stubharverne i aktion og høre Lammert fortælle mere. 

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame