Nyheder

Magnum AFS Connect: det næste niveau inden for overvågning og styring af data – og nye standarder for kabinekomfort

9. sep. | Indrykket af Case IH

Serie udvides med ny Magnum 400 som øger max effekten til 435 hk

Del artiklen:

Trådløse tilslutningsmuligheder muliggør øjeblikkelig kommunikation og tovejsoverførsel af data mellem maskine og administrator / Ny dør i fuld længde, kabineinteriør, instrumentering, Multicontroller-armlæn forenkler betjeningen / Ny bremseassisteret styring / Teknologi fra selvkørende konceptkøretøj omfatter avanceret belysning og kameraer til optimal sikkerhed/Serie udvides med ny Magnum 400 som øger max effekten til 435 hk

Den blev præsenteret for verdens landmænd for lidt over tre årtier siden, og foreløbig er 150.000 enheder kommet i arbejde verden over. Case IH lancerer nu den sidste nye inkarnation af sin topmodel inden for traditionelle traktorer, Magnum AFS Connect. De helt tydelige udvendige ændringer omfatter bl.a. en dør i fuld længde, nyt design og ny belysning, men de mest afgørende opgraderinger findes inde i kabinen og i selve traktoren. Resultatet er den nye Magnum AFS Connect, en maskine der hjælper føreren og ejeren med at styre gården med nye præcisionsniveauer.

Serien til det europæiske marked består af fire modeller – Magnum 280, Magnum 310, Magnum 340, Magnum 380 og Magnum 400 – med maksimal effekt på henholdsvis 351, 382, 409 og 435 hk. Magnum 400 fås kun med 21/5 PowerDrive transmission med reduceret motoromdrejninger ved 40 km/t. De er alle forsynet med turboladede og mellemkølede 8,7 liters sekscylindrede FPT Industrial Cursor 9-motorer, der anvender den sidste nye FPT Hi-eSCR2-teknologi til at opfylde EU Stage V-emissionslovgivningen. I alt 13 patenterede nyheder, herunder en ny katalysator, giver en renere forbrænding. Topmodellen er forsynet med den trinløse CVXDrive-transmission, og alle de øvrige modeller kan som ekstraudstyr have denne specifikation, men de er som standard udstyret med PowerDrive 18 eller 19F/4R full powershift, en transmission der stadig er den foretrukne på 70 % af de Magnum-traktorer, der sælges i Europa. De to topmodeller i serien kan desuden konfigureres som Rowtrac-konfigurationen med bælter bagpå. Som tidligere har disse traktorer en løftekapacitet bagpå på op til 11.700 kg, og løftekapaciteten på frontophænget er 4090 kg (hvor monteret). Der kan fås 6 fjernventiler bagpå og 3 foran. Hvis der specificeres et frontophæng, begrænser det ikke længere antallet af gliderventiler bagpå. Hydraulikpumpen kan nu fås med kapaciteter på 160, 221 eller 282 liter/min. Serien udvides med introduktionen af den nye Magnum 400 til endnu mere kræftkrævende opgaver.



Designet som svar på kundernes tilbagemeldinger

”Den nye udvikling af Magnum begyndte, da vi satte os for at udforske og forstå, hvad dagens brugere søger i denne traktorklasse og -størrelse. Derfor har vi tilbragt tid sammen med landmænd verden over for øge vores forståelse af deres behov og krav,” siger Brad Lukac, Case IH’s globale produktchef for Magnum.

”Det var en øvelse, der involverede medarbejdere inden for produktion, markedsføring og kvalitetsstandard ikke kun fra Magnum-fabrikken i Racine, USA, men også fra Case IH verden over. Det gav dem mulighed for at udveksle og sammenligne ideer om det, der er af betydning i forskellige lande og globale regioner, fra Nordamerika til Europa til Australien og længere endnu. På basis af denne viden afprøvede vi koncepter både i 3D-design på vores forsknings- og udviklingsafdeling i Burr Ridge i Illinois, USA, og i marken. Resultatet er en ny serie, der imødekommer de brede behov hos landmænd i disse regioner. Den opfylder kravene hos disse innovative, fremadskuende landmænd, der udnytter den nye præcisionsteknologis potentiale, men samtidig er den også meget let at betjene for dem, som måske går mindre op i teknologi.”

AFS Connect: sømløs, øjeblikkelig overførsel og registrering af data fra alle traktorområder

Fokus for de nye Magnum-modeller er anerkendelsen af, hvor stor betydning data har for dagens landmænd. Det omfatter ikke kun driftsdata som maskinernes placering, hvordan de arbejder, og hvad de forbruger af f.eks. brændstof, men også markdata som f.eks. bearbejdet område og udbringningsrate. Alle disse data kan nu registreres og overføres sikkert i realtid undervejs med AFS Connect-telematikteknologien i de nye Magnum-modeller. Det betyder, at ejere og førere med de nye traktorer nu kan justere, styre, overvåge og overføre data, lige netop som de ønsker.

AFS Connect er baseret på Case IH’s velkendte præcisionsteknologi Advanced Farming Systems (AFS), men systemet går et skridt videre med ny hard- og software, herunder et nyt display, operativsystem, en ny modtager og helt nydesignet hardwaremiljø, så der nu er mulighed for fjernvisning af display, fjernsupport og meget mere. Den nye teknologi er en del af et helt nydesignet kabineinteriør med nye betjeningselementer og display.

Optimale tilslutningsmuligheder og support

Ny Magnum AFS Connect-teknologi giver et tovejslink mellem det nye AFS Pro 1200-display i kabinen og Case IH’s AFS Connect-portal via hjemmesiden mycaseih.com. Dette giver en gateway til styring af de data, der genereres af Magnum-seriens traktor og de aktiviteter, den anvendes til. Med teknologien har driftsledere mulighed for at administrere deres gård, maskinpark og data fra deres kontor eller mobile enhed, så de kan overvåge aktuelle opgaver i marken, oplysninger om maskinparken, landbrugsdata og meget andet, da disse aktiviteter registreres i realtid. Sikker, trådløs overførsel af data betyder, at der ikke er noget krav til manuel overførsel af data ved hjælp af USB-nøgler, hvilket fjerner risikoen for tab eller skader. Ejere af landbrug og driftsledere har endvidere friheden til at dele udvalgte landbrugsdata med en tredjepart efter eget valg, som f.eks. deres agronom, og de kan vælge at dele traktorens driftsdata med deres forhandler for at identificere problemer i forbindelse med service og få mest muligt ud af deres maskine.

Med AFS Connect-teknologi er det muligt at vise traktorens AFS-driftsskærm på afstand for ejere, driftsledere og – med tilladelse – de forhandlere, der yder support til deres udstyr. På den måde kan de se nøjagtig den samme skærm, som føreren ser på AFS Pro 1200-displayet i kabinen. Det kan være en hjælp, når problemer skal identificeres, og desuden giver det en bedre forståelse af, hvad årsagen er, og hvordan problemerne kan afhjælpes. Hvis brugeren er med på det, kan forhandlerne desuden anvende fjernsupporten til at identificere behov for vedligeholdelse og service, hvis det er nødvendigt, og endvidere finde ud, hvilken type reservedele og hvor mange de har behov for, inden de kører ud til maskinen.

Tre vigtige komponenter er kernen i den nye teknologi

Tre vigtige komponenter arbejder sammen om at skabe AFS Connect-specifikationen i den nye Magnum-serie: AFS Pro 1200-førerdisplayet, AFS Vision Pro-betjeningssystemet og AFS Vector Pro-satellitmodtageren. Med disse elementer kan brugerne konfigurere traktorens styre- og præcisionslandbrugsfunktion, som de ønsker det.

Det nye AFS Pro 1200-display benytter det velkendte AFS Vision Pro-betjeningssystem, der kan konfigureres efter førerens præferencer. Foruden betjening via berøringsskærm gør præprogrammerede genvejstaster det lettere at få adgang til bestemte funktioner undervejs i marken.

De tre AFS Connect-elementer arbejder sammen om at etablere kommunikation mellem traktorens ejer, fører og tredjepart, hvis ejeren har givet tilladelse, som f.eks. forhandleren eller agronomen. Med muligheden for på afstand at kunne se med i displayet kan forhandleren tage sig af driftsmæssige spørgsmål, og med muligheden for trådløs tovejsoverførsel af data er det f.eks. muligt at sende et doseringskort med variabel påføring af frø eller gødning til traktoren. Alt dette sparer tid, penge og fjerner risici, da det ikke er nødvendigt at overføre data manuelt eller via USB-nøgle fra person til person.

Nye niveauer af kabinekomfort og let betjening

Kabinen på Magnum-traktorerne har gennemgået en innovativ opgradering for at skabe en helt ny arbejdsplads, der ganske vist indeholder velkendte Case IH-koncepter som f.eks. informationsdisplay i stolperne samt Multicontroller plus armlænets betjeningselementer, men i helt ny udgave. Under udviklingen af de nye betjeningselementer og datadisplay i den nye Magnum med AFS Connect-teknologi har der været fokus på at øge den intuitive betjening, forklarer Hans-Werner Eder, Case IH’s produktmarkedsføringschef for Magnum i Europa.

”Det nye Multicontroller-armlæn har nu fire konfigurerbare knapper på det nye Multicontroller-joystick og yderligere fire på armlænet plus en dreje- og trykknap til at vælge funktioner på AFS 1200-skærmen samt branchens eneste konfigurerbare fjernventilkontakter, der gør det muligt for føreren at opsætte traktoren, præcist som det ønskes. Vigtige traktordata som brændstofstand og kølervæskens temperatur kan måles hurtigt på den nye kompakte VIS2-smartscreen på højre, forreste stolpe i kabinen. Det erstatter de tidligere individuelle display i stolpen.”

Hvad angår førerens komfort har traktorerne fået et nyt interiør i en ny lys hvedegul farve samt et ny sæde, der kan dreje 40 grader til højre og 5 grader til venstre. Traktorerne har fået opgraderet varme- og ventilationssystemerne samt klimaanlæg, og disse funktioner betjenes med et nyt betjeningssystem, der ligner det i biler, i højre side af kabinens loftsbeklædning. Der er flere opbevarings- og tilslutningsmuligheder med tilføjelsen af en række nye opbevaringsrum og kopholdere plus lade- og datastik. Desuden øges udsynet med tilføjelsen af en dør helt i glas uden midterstolpe og en ny visker. Endnu en funktion, der er enestående i branchen, er den elektroniske nøgle med automatisk låsning/oplåsning af døren og programmerbare funktioner, og endvidere har føreren nu en lampe i kabinen i venstre hjulkasse.

Endnu en nyhed for førerne af Magnum-traktorer er et bremseassisteret styresystem, der håndteres via HMC II-foragerautomatikcentret. Denne funktion, der især er tiltænkt Rowtrac-modeller med bælter bagpå, men som også kan fås til Magnum-traktorer med hjul, understøtter styringen på forageren/for enden af rækken ved automatisk at anvende bremsen på det indvendige bælte eller hjul bagpå, når der foretages en styrebevægelse. Endnu en mulighed er styringen med variabel hastighed, kendt fra Case IH’s Optum-traktorer, der gør det muligt at ændre hastighederne mellem opgaverne i marken og kørsel på vej.



Nyt look er mere end bare stil

Den del af Magnum med AFS Connect-teknologi, der har gennemgået den største forandring, er forenden, der nu kan minde lidt om Case IH’s selvkørende konceptkøretøj. Det nye kølergitter kan specificeres med de ekstra LED-forlygter, der, kombineret med de nye kabinemonterede 360 graders arbejdslygter med forsinket slukning, når kabinen forlades, giver en lysstyrke på mere end 35.000 lumen. Der er mulighed for at montere et kamera på traktorens næse, så det er muligt at se frontmonterede redskaber og øge sikkerheden på vejen. Der kan i alt overføres input fra fire kameraer til AFS Pro 1200-displayet, og på luksuskabinekonfigurationen er to kameraer standard. Yderligere kabineekstraudstyr omfatter dæktryksovervågning med sensorer samt et hydraulisk, halvaktivt affjedringssystem.

***
Pressemeddelelser og fotos: http://mediacentre.caseiheurope.com
Case IH er den professionelles va lg, med mere end 175 års historie og erfaring inden for landbrugsindustrien. En højtydende serie af traktorer, mejetærskere og ballepressere sælges og serviceres af et globalt netværk af meget professionelle forhandlere, der arbejder engageret med at give kunderne suveræn support og den høje service, der kræves for at kunne være produktiv og effektiv i det 21. århundrede. Yderligere oplysninger om Case IH's produkter og serviceydelser kan findes online på www.caseih.com.
Case IH er et mærke ejet af CNH Industrial N.V., der er globalt førende inden for sektoren for produktionsmidler og noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på Mercato Telematico Azionario på Borsa Italiana (MI: CNHI). Få yderligere information om CNH Industrial online på www.cnhindustrial.com.

Få yderligere oplysninger hos:
Esther Gilli
PR and Digital Officer Case IH Europe
Tlf. +43 7435 500 634
Mobil +43 676 88 0 86 634
E-mail: esther.gilli@caseih.co

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame